Artikel top billede

Sådan påvirker topchef-fyring HP Danmark

De 500 medarbejdere i HP Danmark har fået besked om, hvordan de skal forholde sig til fyringen af HP-topchef Leo Apotheker og ansættelsen af efterfølgeren, Meg Whitman.

Læs mere:
HP fyrer Léo Apotheker - ny topchef ansat

Ny HP-direktør: Sådan vil jeg lede HP Danmark

De flere end 500 medarbejdere i den danske del af HP fik besked om Leo Apothekers fyring, da de åbnede for deres mail-indbakke her fredag morgen.

Faktisk lå der tre mails.

Afsenderne var henholdsvis den nye topchef, Meg Whitman, bestyrelsesformand Ray Lane og den nu fyrede Leo Apotheker.

"Der er sendt medarbejdermails ud fra alle tre, og det er den orientering, der er, så vi har ikke planer om at indkalde til lokale møder," siger HP's danske kommunikationschef, Henrik Kirkeskov. 

Selvom han ikke kan komme nærmere ind på indholdet i de tre mails, er beskeden fra hovedkvarteret alligevel klar, fortæller Henrik Kirkeskov.

"Man bakker op om den strategi, der er lagt."

"Selvfølgelig påvirker det også os lokalt i Danmark, hvilken kurs man lægger centralt. Men der er lagt en kurs, og man siger, at man bakker op om den kurs og strategi, som Leo Apotheker har lagt."

"For os handler det primært om, hvordan vi eksekverer på strategien lokalt. Den skal tilpasses til lokale markedsforhold."

Ville have en anden profil

I pressemeddelelsen fra HP-hovedkvarteret fremgår det da også, at man ønskede en anden person end Léo Apotheker - ikke en anden strategi.

"Bestyrelsen mener, at jobbet som CEO kræver andre egenskaber for at kunne føre selskabets strategi ud i livet med succes. Meg Whitman har de rette operationelle og kommunikative evner til at levere forbedrede økonomiske resultater," lyder det fra HP-bestyrelsen.

Meg Whitman er tidligere administrerende direktør for eBay og har indtil nu været medlem af HP's bestyrelse.

Udmeldingen, om at strategien fastholdes, ændrer dog ikke ved, at der i den seneste tid blandt kunder og partnere har været en del tvivl om, hvad HP's strategi helt præcist er.

Selskabet meldte for nylig ud, at man ønsker at skille pc-forretningen ud som et selvstændigt selskab eller måske ligefrem sælge denne del af virksomheden - men hvorvidt det bliver det ene eller det anden (eller måske slet ingen af delene) er fortsat uklart.

Samtidig har al snakken om dødsstød eller ikke-dødsstød til TouchPad og WebOS skabt en del forvirring.

HP Danmark venter på ny direktør

Også HP Danmark har netop udnævnt en ny administrerende direktør, Jakob Schou Meding.

Han kommer fra en stilling som administrerende direktør i den danske del af Norriq og har tidligere bestridt poster i blandt andet Damgaard IT, Navision og Microsoft.

Jakob Schou Meding tiltræder dog først i sit nye job den 17. oktober, hvor han overtager selskabet, der har stået uden en fast direktør efter Keld Jersild Olsens afgang.

"Min tilgang til tingene er, at jeg vil stikke fingeren i jorden og prøve at forstå, hvor vi skal hen," sagde Jakob Schou Meding i sidste uge til Computerworld.

Allerede nu vil han dog godt afsløre, at vækst er et naturligt mål for ham.

"Min personlige ambition er altid vækst og at lykkes som et team. Men hvordan vi skal lykkes i HP, og hvad målene bliver, er for tidligt at sige."

Læs også:
HP fyrer Léo Apotheker - ny topchef ansat

Ny HP-direktør: Sådan vil jeg lede HP Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis