"Alle drenge, der får lidt inden for vesten, forvandler sig til liderbasser".
"Derfor har vi introduceret "the slow poke". Den giver dig mulighed for at trække en "poke" tilbage inden for 24 timer, hvis du var fuld."
Sådan forklarede en Mark Zuckerberg-lignende person på Facebook-konferencen F8 i går. Den mystisk poke-knap har fulgt med Facebook siden starten i 2004 uden nogen nærmere beskrivelse af dens funktion. Mange mener dog, at den kan sidestilles med en opfordring til sex.
Men som vågne tilskuere hurtigt spottede, var det slet ikke Facebook-stifter Mark Zuckerberg, der var på scenen men Andy Samberg fra satireprogrammet Saturday Night Live.
Derfor var den lovede håndsrækning til fulde liderbasser bare en joke. Det samme var Sambergs påstand om, at Facebook snart vil tilføje en liste med navnet: "Folk jeg egentlig ikke er ven med".
Se hele den humoristiske introduktion i videoen eller læs om de rigtige ændringer i denne artikel.