Artikel top billede

Derfor bør du ikke gå direkte fra XP til Windows 8

Holder du fast i Windows XP og drømmer om at bypasse Windows 7 for at gå direkte til 8'eren? Lad være.

Computerworld News Service: Størstedelen af alle virksomheder er allerede flyttet over på Windows 7, eller planlægger at gøre det snart.

Men hvis man holder fast i Windows XP og regner med at skifte direkte til det nye Windows 8, så risikerer man en kløft i supporten, advarer Gartner i en ny analyse af Windows 8-migration i virksomheder.

Gartners analytikere, Michael A. Silver, David W. Cearley og Stephen Kleynhans, anerkender, at det kan være fristende for organisationer, der endnu ikke har skiftet til Windows 7, at springe den version af styresystemet over, men eftersom supporten til Windows XP ender i april 2014, så er det en risikofyldt beslutning.

Microsoft har endnu ikke afsløret datoen for den generelle udrulning af Windows 8, men Gartner regner med, at virksomheden vil gå efter skolestarts-segmentet i 2012, og i så fald vil RTM ('release to manufacturing') af Windows 8 sandsynligvis blive indledt omkring april 2012.

Hvis det er rigtigt, så kan styresystemet komme generelt på markedet omkring midten af 2012.

"Selv hvis Microsoft kan leve op til den meget aggressive tidslinje, så vil de uafhængige software-leverandører og virksomheder sandsynligvis skulle bruge mellem 9 og 18 måneder til at teste understøttede applikationer og planlægge implementeringen," står der i rapporten fra Gartner.

"Det betyder, at de fleste organisationer ikke vil være klar til at gå over til Windows 8 før ved udgangen af 2013."

Og fem eller seks måneder efter det, bliver der lukket ned for support af Windows XP.

Under Build-konferencen afslørede Microsoft et såkaldt 'developer preview' af Windows 8 og detaljer om det Metro 'felt-baserede' styresystem, kompatibiliteten med Windows 7-applikationer og hvor nemt det er at bygge applikationer til Windows 8 og de forskellige enheder og formfaktorer, som Windows 8 vil køre på.

Microsoft har fokuseret mere på, hvad Windows 8 vil komme til at betyde for udviklere og forbrugere end for it-afdelingerne rundt omkring.

Men under et interview understregede Microsofts chef for kommerciel markting i Windows, Rich Reynolds, de fordele Windows 8 giver i forhold til sikkerhed og netværk for virksomhedskunder, set i forhold til Windows 7, der blev godt modtaget af kritikere.

Tablet-faktoren er vigtig

Windows 8 vil køre på alt hardware, som Windows 7 også kører på, plus at det vil anvende ARM-baserede chip til mindre enheder som tablet-pc'er - et marked, som i dag er domineret af iPad, og et marked som vil blive vigtigere for virksomhederne, i takt med at medarbejderne i højere grad bruger deres egne enheder på arbejdspladsen.

Eksempler på nye eller forbedrede features til virksomhederne i Windows 8 er, ifølge Rich Reynolds: Mere effektiv brug af Direct Access, som er en netværks-feature i Windows 7, der gør det muligt for mobile medarbejdere at forbinde til virksomhedens netværk udelukkende ved hjælp af en VPN;

BitLocker-kryptering er strømlinet i Windows 8 så det kun er sektorer, der indeholder data, som bliver krypteret, og det sker samtidig med, at man arbejder; derudover vil Windows 8 introducere en ny funktion med navnet Secure Boot, som forhindrer malware i at boote, inden systemet starter op.

"Vi er selvfølgelig begejstrede ved tanken om de nye funktioner i Windows 8, men rådet til virksomheder med Windows XP er, at de skal fokusere på at få accelereret implementeringen af Windows 7," siger Rich Reynolds.

"Den udvidede support af Windows XP slutter i april 2014, og det giver ikke virksomhederne megen tid til at flytte over på Windows 8. Faktisk mener vi i det fleste tilfælde ikke, at det er muligt."

Derfor præsenterer Gartner fire anbefalinger til brugere af Windows XP, som står over for skillevej i forhold til implementeringsstrategien.

Organisationer, som kører med Windows XP, og som allerede arbejder på at skifte over til Windows 7: Fortsæt som planlagt og lad være med at skifte til Windows 8.

Organisationer, som finder det svært at gennemføre store opgraderinger: Overvej i stedet at bringe Windows 8 gradvist ind i virksomheden.

Organisationer, der er interesserede i de nye enheder, som bliver mulige med Windows 8: Overvej Windows 8, selv hvis du regner med at springe Windows 8 over på traditionelle pc'er.

Enterprise-udviklere: Gør dig selv bekendt med Metro-applikationer, for det vil sandsynligvis komme til at udgøre den foretrukne metode til applikationer i Windows 8.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere