Artikel top billede

Derfor forsvandt internettet i s-tog og busser

Gratis internet i københavnske busser og s-tog er stadig slukket efter konkurs. DSB har først alternativ klar efter nytår.

Københavnske pendlere og turister må fortsat vente på gratis wifi, når de rejser med det offentlige.

Slagsdirektør Niklas Marschall hos DSB S-tog oplyser til ComON, at der tidligst omkring nytår og mest sandsynligt først i 2012 bliver tændt for wifi i københavnske tog.

Det var konkursen hos Butler Networks, der satte en stopper for internet i tog og busser. DSB brugte anledningen til at finde en helt anden teknisk løsning. Det er blandt andet det skifte, der har taget længere tid end forventet. 

DSB har valgt at skifte fra den proprietære Wimax-lignende teknologi, som Butler Networks leverede, til det almindelige 3G-netværk (HSDPA). Men det bliver ikke bare ét af de fire danske teleselskaber med eget net, der skal overtage opgave. Kontrakten bliver delt mellem mindst to teleudbydere.

"Vi har valgt, at vi vil have en redundant løsning, så vi kan skifte til andre netværk, hvis et selskab er nede eller ikke har så god dækning i et område. De test har taget længere tid at få på plads. Men vi forventer at åbne igen omkring nytår eller lidt ind i det nye år," siger Niklas Marschall.

"Vi har truffet en principiel beslutning om, at gratis internet skal være en del af vores grundprodukt. Når først vi har startet den her rejse, så bliver vi nødt til at fortsætte, og så vil vi ikke komme med et produkt, der ikke er godt nok. For kunderne er rigtig glade for tilbuddet," siger han om forsinkelsen.

Men så har de vel også undret sig over, at det ikke virker. Får I ikke klager?

"Jo det kan du tro. Men folk respekterer, at vi gerne vil gøre det ordentlig - selv om de gerne så, at vi gjorde det lidt hurtigere."

Farvel til login

En anden ting, der nu kommer til at forsinke processen med fire til fem måneder, er betalingsmodellen. Den bliver ændret en anelse.

Tidligere har firmaet Commute Media stået for at drive en reklameportal, som alle besøgende skulle tvinges til at logge på og besøge, før de kunne surfe videre. Login-processen forsvinder helt.

"Vi fjerner login, så man kan komme på hurtigere. Det er noget af det, som kunderne har efterspurgt mest. De ser det som unødigt tidskrævende," forklarer DSB S-togs salgsdirektør.

"Vi vil rigtig gerne have, at folk tilmelder sig de mange services, som vi tilbyder, men til at starte med gælder det bare om at få folk på nettet så hurtigt som muligt," siger Niklas Marschall

Det gamle tekniske setup via Butler Networks gav 2 Mbit/s. Niklas Marschall vil ikke sætte tal på den kommende hastighed.

"Det skal være bedre end det gamle, men præcis hvor hurtigt, det bliver, afhænger jo meget af, hvad det pågældende teleselskab tilbyder i området, og om der er 4G-netværk."

Signalet i togene er stadig wifi. Det er kun signalet fra master til togvognene, der sker via 3G eller 4G.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Test Manager

Netcompany A/S

Test Consultant

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Sr. Functional Architect - SAP

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Kinaxis Sr. Solution Consultant
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere