5,9 procent. Så meget steg lønningerne generelt i IT-branchen i det forgangne år. Men procentsatsen er et gennemsnit, der dækker over meget store forskelle.
Computerworlds nyudkomne lønstatistik viser, at 32 procent slet ikke kom til lønforhandling i år. Og fire procent oplevede, at bruttolønnen skrumpede.
Godt nok opnåede den resterende del, det vil sige 64 procent af undersøgelsens deltagere, lønstigninger. Men slet ikke til de astromiske højder, IT-branchen engang blev kendt for. For de tider er ovre.
I 1999 steg IT-lønningerne gennemsnitligt hele 11 procent, men siden stigningstaksten faldet med omkring to procentpoint per år. Dermed begynder IT-branchen at ligne det resterende arbejdsmarked.
For der er jo ikke meget fest over en løn, der bevæger sig baglæns, fordi arbejdsgiveren har brug for at reducere omkostninger og tigger sine ansatte om at acceptere lønnedgang. Og der er heller ikke meget sjov ved et lønniveau, der bare står i stampe, uanset om man har øget sin markedsværdi i kraft af kurser og faglig udvikling.
Mange arbejder over
En tommelfingerregel siger, at inflationen og prisudviklingen - altså det faktum, at stort set alt bliver lidt dyrere hvert år - i sig selv gør, at ens løn ligeledes bør stige årligt. Ellers falder den købekraft, man har for sin løn, også kaldet reallønnen.
Desuden arbejdede IT-folket flere timer, end de fik løn for, det forløbne år. 445 ud af de 613 repræsentativt udvalgte deltagere i undersøgelsen har nemlig ikke oplevet, at arbejdstiden er dalet eller stagneret, ligesom lønnen er for mange.
Tværtimod: De 445 IT-folk overarbejder ofte. 34 af disse personer arbejder sågar 60 procent mere, end de er ansat til.