Artikel top billede

Nu kan du bygge de første apps til Google+

Udviklere opfordres nu til at eksperimentere med det første API'er til Google+. Google tøver dog med at anvende sine egne OpenSocial-API'er.

Computerworld News Service: Google har udgivet de første offentlige API'er til Google+, så eksterne udviklere kan begynde at arbejde med det sociale netværk og planlægge applikationer til det.

Denne første omgang API'er gør det kun muligt for udviklerne at hente de offentlige data fra brugernes profiler i en read-only-form, og applikationer er indtil videre begrænset til en minimal brugskvote.

Google ser denne indledende API-udgivelse som første skridt i opbygningen af en stærkere og mere sofistikeret udviklerplatform.

"Dette er en start for alle jer udviklere, som har efterspurgt et Google+ API. Eksperimentér med det. Byg apps på det. Meld tilbage med feedback og ideer," skriver Chris Chabot fra Google+ Developer Relations-teamet i et blogindlæg.

Det har vist sig at være altafgørende for et socialt netværks succes at få skabt et udvikler-community, der trives, ligesom det er lykkedes at gøre for Twitter og Facebook, så der er meget på spil i forhold til applikations-udviklingsplatformen til Google+. Twitter annoncerede i juli at over 750.000 udviklere havde bygget omkring en million apps til dens microblogging-service.

Interessant nok tøver Google med at anvende de OpenSocial-API'er til Google+, som virksomheden oprindeligt udviklede i 2007 og i årevis kæmpede for som et bedre alternativ til proprietære værktøjer til specifikke platforme såsom Facebooks.

Google skabte OpenSocial som et standard, fælles sæt af API'er til sociale netværk, så udviklerne kunne nøjes med at bygge og vedligeholde en enkelt udgave af deres applikationer, der kunne bruges på forskellige sites uden eller næsten uden ændringer.

Et antal leverandører af sociale netværk til forbrugere og virksomheder har taget OpenSocial-teknologien til sig og dens videre udvikling styres af nonprofit-organisationen OpenSocial Foundation.

Til et spørgsmål om virksomhedens planer om at lade udviklerne bygge applikationer til Google+ ved hjælp af OpenSocial API'erne svarer en talskvinde for Google via e-mail, at Google+ platformen ikke på nuværende tidspunkt understøtter OpenSocial API'erne.

"Vi anvender dog masser af de teknologier, der ble udviklet i forbindelse med OpenSocial heriblandt gadget-modellen til applikationspakker samt Portable Contacts JSON-skemaet til spil på Google+. I takt med at vi definerer +Platform API'erne, følger vi nøje med i, hvilken retning udviklingen af OpenSocial API'erne tager, og konvergerer hvor end det er muligt," forklarer hun.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere