Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC: Derfor gik IP-nettet i sort i København

En vigtig Core-router hos TDC fik aldrig besked om, at et linjekort var stået af. Derfor fejlede redundans og gjorde valg-nedbrud en realitet.

Læs også: Folketinget ramt af stort TDC-nedbrud på valgaften

Det var et defekt linjekort i en core-router, der torsdag aften var skyld i et stort nedbrud hos TDC i Hovedstadsområdet.

Nedbruddet betød, at omkring 100 mobilmaster i København sammen med en del bredbåndskunder og erhvervskunder med IP-telefoni var uden kontakt til omverdenen. Desuden var et mindre antal tv-kunder også ramt af nedbruddet.

Det fortæller Henrik Vestergaard, som er funktionsleder og driftsansvarlig for IP-net hos TDC.

Tyder på hardware-fejl

"Vi fik en hardwarefejl på et linjekort på en af de store routere, vi har. Konkret står den i Albertslund, og den forsyner Hovedstadsområdet," siger Henrik Vestergaard.

Indikationen på, at problemet formentlig skyldes en hardware-fejl er, at linjekortet smed trafikken uden at advare den router, hvori kortet var placeret.

"Det betyder, at den ikke opdager, at vi har et problem. Normalt ville sådan et linjekort melde tilbage, at linjen er gået ned og sende trafikken en anden vej," forklarer han.

Dermed trådte TDC's indbyggede redundans i IP-nettet ikke i kraft, fortæller Henrik Vestergaard.

Han fortæller, at fejlen påvirkede kunderne i svingende grad under nedbruddet, som opstod omkring klokken 17.17 og var endeligt løst klokken 20.39.

Bredbåndskunder og erhvervskunder på fiber var hårdest ramt i starten, inden TDC omkring klokken 19.50 fik flyttet noget af trafikken.

Mobilkunderne blev omvendt ramt mindre hårdt ved nedbruddets start, men problemerne blev værre efterhånden, som tiden gik.

"Det er et meget uheldigt sted og et meget uheldigt tidspunkt, det sker på," siger Henrik Vestergaaard med henvisning til valgaftenen.

Tegninger og kort ledte til fejlkilde

Det manglende varsel betød, at TDC ikke havde nogen indikationer på, at der var fejl på systemerne.

"Vi havde en masse alarmer, men vi kunne ikke se, hvor route-cause var," siger han.

Løsningen var at forsøge at finde fællesnævnere for de fejlramte dele eksempelvis mobilmaster ved hjælp af tegninger over TDC's net. Og fællesnævneren var altså routeren i Albertslund.

Ifølge Henrik Westergaard foregik arbejdet på fejlløsningen fra driftscenteret i Århus, og TDC havde således ikke brug for at sende folk ud på stedet i Albertslund.

"Da vi finder ud af, at linjekortet er defekt, går vi ind og lukker, og tvinger routeren til at finde andre veje," siger Henrik Vestergaard.

TDC har ifølge funktionslederen omkring 10 core-routere, som er den allerstørste type routere på TDC's net. Routerne forsyner hver især et stort geografisk område.

Henrik Vestergaard fortæller, at TDC først en nat i næste uge skifter det defekte linjekort i Albertslund.

"Vi kan sagtens leve med, at denne linje mangler. Vi har kapacitet nok i vores net," siger Henrik Vestergaard, der gerne vil have Folketingsvalget helt overstået, inden firmaet begynder at skifte linjekortet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere