Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Folketinget ramt af stort TDC-nedbrud på valgaften

Politikerne på Christiansborg har på valgaftenen været ramt af et stort mobil-nedbrud sammen med 40.000 andre TDC-abonnenter i Storkøbenhavn.

Da teleselskabet TDC torsdag klokken 17.20 blev ramt af et stort nedbrud på mobil-net, bredbånd og TDC TV, blev omkring 40.000 københavneres mobiltelefoner helt stille samtidig med, at de ikke kunne gå på internettet.

Nedbruddet ramte uheldigvis også de 179 folketingsmedlemmers iPhone-telefoner, da Christiansborg kører med TDC-abonnement.

Det har besværliggjort kommunikationen på en hektisk valgaften.

"Jeg ved, at flere folketingsmedlemmernes telefoner er ramt, og de kan ikke komme i kontakt med omverdenen," fortæller Christiansborgs it-chef, Ole Søndergaard, til Computerworld.

1.000 på Christiansborg ramt

Nedbruddet betyder altså, at omkring 1.000 telefoner tilhørende medarbejdere, parti-ansatte og folketingsmedlemmer på Christiansborg har haft flimrende mobildækning i løbet af årets suverænt største politiske begivenhed.

Det har ifølge Ole Søndergaard ikke været helt umuligt at ringe eller sms'e til Helle Thorning-Schmidt (S), Lars Løkke Rasmussen (V) eller nogen af de andre folketingsmedlemmer på valgaftenen.

"Vi kan se på telefonerne, at der er netdækning nogle gange, mens det andre gange er umuligt at komme igennem. Vi har oplyst alle journalister og samtlige brugere af vores systemer om, at nettet er ustabilt. Og folk lader da også til at tage det meget pænt," forklarer Ole Søndergaard.

Han roser TDC for at holde folketinget underrettet undervejs i nedbruddet.

Ukendt fejl

Pressechef Lasse Bastkjær Jensen fra TDC beklager fejlen, som blev rettet torsdag aften klokken 20.40.

Han ved dog endnu ikke præcis, hvad fejlen skyldtes, udover det drejer sig om en intern teknisk fejl, der altså ikke har rod i kabelovergravninger.

"Ved 20-tiden begyndte det at se fornuftigt ud med fejlretningen, og jeg skal selvfølgelig beklage nedbruddet, som jo desværre også ramte Christiansborg på en meget travl aften," fortæller han til Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere