Artikel top billede

Google klar med afløser til Javascript

På langt sigt er Javascript ikke fremtiden for webudvikling, mener Google. Læs om Googles nye programmeringssprog med danske bagmænd.

"Javascript har fundamentale fejl, der ikke kan fixes ved at udvikle sproget."

Sådan lyder Googles dom over Javascript. Javascript er ellers meget udbredt og det anses af nogle som fremtidens programmeringssprog.

Forbedring af Javascript og introduktion af nyt sprog parallelt

Men Javascript er ikke egnet til de stadig mere komplekse applikationer, der skal køre i browserne, lyder det i en email fra Google-udvikleren Mark S. Miller.

Han står bag sprogene E og Caja og er Googles repræsentant i ECMAScript-komiteen, der blandt andet ser på, hvordan Javascript kan videreudvikles.

Mailen fra Mark S. Miller opsummerer resultaterne fra møder mellem en række Google-team med fokus på programmeringssprog til klient-siden.

Ifølge Google vil der være bedst at anvende et nyt programmeringssprog til de stadig mere komplekse webapplikationer, der bliver bygget.

Det er dog ikke så enkelt at introducere et nyt programmeringssprog, endsige at overbevise udviklere og andre browserleverandører om, at de skal anvende det nye sprog.

Derfor anlægger Google en to-strenget strategi for programmeringssprog til nettet.

Harmonisk videreudvikling med Harmony

På den korte bane satser Google på Harmony-projektet, som er en videreudvikling af Javascript.

Det betegner Google som en "low risk/low reward"-tilgang:

Der er ikke den store risiko ved at videreudvikle et eksisterende sprog med stor udbredelse, men man bindes også til det nuværende sprogs begrænsninger.

Begrænsninger som Google dagligt mærker på egen krop:

"Komplekse web apps - den type som Google specialiserer sig i - har det svært på platformen med et sprog som ikke har gode værktøjer og har iboende performanceproblemer," som det hedder i mailen.

Risikabel introduktion af nyt sprog

På længere sigt håber Google at kunne erstatte Javascript med et nyt programmeringssprog, som i emailen fra november kaldes Dash.

Det er en "high risk/high reward"-tilgang. 

"Det vil være en stor udfordring at overbevise andre browserleverandører om at anvende det nye sprog - men det er den eneste måde at undgå de historiske problemer med Javascript," lyder det.

Google dropper ikke Javascript

Google ønsker at køre de to strategier parallelt. Der er eksempelvis ikke tale om at Google vil droppe videreudviklingen af Javascript.

"Der er altafgørende at Google fortsætter med at tage lederskab i forbindelse med vigtige åbne webstandarder som Harmony."

Webudvikling truet af iOS-apps

Det er blandt andet udbredelsen af mobile apps, specielt iPhone og iPad-apps, der får Google til at reagere. 

Google frygter, at udviklingen af applikationer rykker fra det åbne net over til lukkede platforme som Apples iOS, og føler sig derfor ansporet til at gøre noget, så webudviklingen ikke kommer til at stå i stampe mens app-udviklingen stormer derudaf.

"Innovationscyklonen rykker i stigende grad væk fra web og over på iOS og andre lukkede platforme," lyder det blandt andet i emailen.

Det nye programmeringssprog Dash skal være med til at sikre, at innovationen fremover kommer til at foregå på web og ikke på mobile apps. 

Dash er det samme som programmeringssproget Dart, som Google for nylig annoncerede.

Det bekræfter den danske ledende Google-udvikler Lars Bak overfor Computerworld.

Læs mere om det og designprincipperne bag Dart på næste side.

Danskere i spidsen for nyt programmeringssprog

"Det er korrekt at Dart tidligere havde det interne projekt navnet Dash," lyder det i en email til Computerworld fra Lars Bak.

Lars Bak er manden bag den hurtige V8-motor i Chrome-browseren.

Ifølge emailen fra Mark S. Miller er det Lars Bak og hans kollegaer på Googles århusianske udviklingssted, der står i spidsen for udviklingen af Dash/Dart.

Lars Bak vil sammen med Gilad Bracha præsentere de nærmere detaljer om Dart på GOTO-konferencens keynote.

[b]Det nye programmeringssprogs designprincipper
[/b]Computerworld kan dog allerede nu afsløre nogle af designprincipperne bag det nye sprog.

"Dash er designet med fokus på performance-karakteristika, så det er muligt at skabe VMs (virtuelle maskiner, red.), der ikke har de performanceproblemer som alle EcmaScript-VM'er har," lyder det i Google-mailen.

Lars Bak har i mange år presset det yderste ud af Chromes V8-motor for at kompensere for Javascripts indbyggede sløvhed

Nu vil Google altså speede webapplikationernes performance op med et nyt programmeringssprog, der har specielt fokus på performance.
Google ønsker dog ikke at ofre Javascripts tilgængelighed på performance-alteret. 

"Dash er designet til at bevare det dynamiske, nemt-at-gå-til, ingen-kompilering ved Javascript, som har gjort web-platformen til en sand vinder for hobbyudviklerne."

Bedre værktøjer til store projekter 

Det skal dog gøres nemmere at anvende diverse værktøjer, der kan være med til at hjælpe store projekter.

 I dag er det en stor udfordring at holde styr på ofte uoverskuelige mængder af Javascript-kode.

"Dash er designet til at blive nemmere instrumenteret (eksempelvis med optional types) i store projekter som kræver kodeforståelses-features som refactoring og identificering af callsites. Dash behøver dog ikke værktøjer - små udviklingsprojekter kan stadig med tilfredshed anvende teksteditors."

Udvikling af Dash-værktøjer hører under Bruce Johnson og hans team i Atlanta.

Bruce Johnson har været teknisk leder på udvikling af Google Web Toolkit, der gør det muligt at udvikle klientsiden af web-applikationer i Java. Google Web Toolkit oversætter Java til Javascript. 

Ifølge Google-mailen vil Dart også køre på serversiden, ligesom det vil være muligt at krydscompilere til Javascript, i tilfælde af platforme der ikke understøtter Dart.

De danske bagmænd

Lars Bak har gennem mange år arbejdet sammen med Kasper Lund om optimering af virtuelle maskiner.

Både Lars Bak og Kaper Lund har da også bidraget til en FAQ i Google-mailen, hvor det forklares, hvad Dash/Dart-projektet betyder og hvilke features det indeholder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere