Artikel top billede

Ny HP-direktør: Sådan vil jeg lede HP Danmark

Jakob Schou Meding er klar til at indtage posten som administrerende direktør i HP Danmark. Se, hvordan direktøren vil gribe opgaven an.

Læs også:
HP Danmark har ansat ny administrerende direktør

HP helt bimmelim: Sejler forvirret rundt i øst og vest

HP har mistet hele sine danske ledelse

HP Danmarks netop udnævnte administrerende direktør, Jakob Schou Meding, er klar til at overtage tøjlerne i selskabet om en måneds tid.

Han kommer fra en stilling som administrerende direktør i den danske del af Norriq og har tidligere bestridt poster i blandt andet Damgaard IT, Navision og Microsoft, ligesom han har international erfaring fra Australien, Tyskland og Frankrig.

Det er dog ikke kun it-erfaringen, men også de ledelsesmæssige evner, der er brug for, når han sætter sig i HP-direktørstolen.

"Jeg tror da, at de har set noget positivt i min ledelsesstil," lyder det fra Jakob Schou Meding, der fortæller, at aftalen med HP faldt på plads i sidste uge.

Han betegner selv sin ledelsesstil således:

"En kombination af ydmyghed, glæde og entusiasme. Min ledelsesstil er meget i øjenhøjde. Jeg synes, at det handler rigtig meget om at skabe resultater, hvor det er teamet frem for den enkelte. Og så tror jeg på at motivere ved at vise vejen."

Hårde måneder for HP

Jakob Schou Meding får da også brug for sine ledelsesevner i det nye job. Han bliver direktør på et tidspunkt, hvor selskabets strategi og ry er noget omtumlet.

Dels har der været mange ubesvarede spørgsmål i forbindelse med den ellers succesrige Keld Jersild Olsens pludselige exit, dels har flere andre ledere også forladt selskabet.

Dertil kommer, at HP for nylig meldte ud, at man ønsker at skille pc-forretningen ud som et selvstændigt selskab eller måske ligefrem sælge denne del af virksomheden. Og endelig har al snakken om dødsstød eller ikke-dødsstød til TouchPad og WebOS skabt en del forvirring.

Jakob Schou Meding vil dog ikke forholde sig til det, der er sket i HP forud for hans ansættelse, men i stedet fokusere på fremtiden.

"Mit mål er allerførst at få afsluttet tingene her i Norriq, hvor jeg har været glad for at være. Så er mit mål at få en fornemmelse af, hvordan lugten er i bageriet hos HP," siger han.

"Min tilgang til tingene er, at jeg vil stikke fingeren i jorden og prøve at forstå, hvor vi skal hen."

Allerede nu vil han dog godt afsløre, at vækst er et naturligt mål for ham.

"Min personlige ambition er altid vækst og at lykkes som et team. Men hvordan vi skal lykkes i HP, og hvad målene bliver, er for tidligt at sige."

Skridt op ad karrierestigen

Norriq, der arbejder med med forretningssoftware, primært fra Microsoft, har omkring 160 ansatte og havde i 2010 en omsætning på lige godt 95 millioner kroner. Resultatet efter skat var et minus på 3,1 millioner kroner.

HP Danmark er en noget større forretning med en omsætning i 2010 på over tre milliarder kroner og et resultat efter skat på mere end 17 millioner.

Samtidig bliver Jakob Schou Meding nu direktør for flere end 500 medarbejdere i HP.

Jakob Schou Meding tiltræder sit nye job som administrerende direktør i HP Danmark den 17. oktober.

Læs også:
HP Danmark har ansat ny administrerende direktør

HP helt bimmelim: Sejler forvirret rundt i øst og vest

HP har mistet hele sine danske ledelse

HP-direktør Keld Jersild Olsen stopper i selskabet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere