Stepstone har overskud på driften

Den nordiske afdeling af rekrutteringsvirksomheden Stepstone høstede et lille driftsoverskud på 66.800 kroner i det forløbne kvartal, mens koncernen som helhed fortsat taber millioner.

66.800 kroner. Det var, hvad Stepstone i Norden formåede at få i driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA)ud af en omsætning på 11,9 millioner kroner i sit nyligt afsluttede tredie kvartal. Alligevel er resultatet det næstbedste i Stepstone-koncernen.

Stepstone oplyser ikke det endelige kvartalsresultat i Norden.

Driften går dog bedre syd for Danmarks grænse. I regionen Tyskland, Schweiz og Østrig præsterede Stepstone en EBITDA på knap fire millioner kroner.

Men herefter resterer der kun røde tal i Stepstone-koncernens tedie kvartalsregnskab. I alt minus 9 millioner kroner blev det totale driftsresultat.

Stepstone forklarer blandt andet de negative tal med, at rekrutteringsmarkedet mod forventning blev ved med at være temmelig dødt i september, hvor det ellers plejer at komme i omdrejninger igen efter de stille sommermåneder.

De senere år har Stepstone skåret kraftigt ned i antallet af medarbejdere for at begrænse sine omkostninger. Der arbejder nu 307 mennesker i Stepstones afdelinger. For blot et år siden var der 876 ansatte.

Karriere-grænseoverløbere

Stepstone har en stærk tro på det grænseoverskridende arbejdsmarked; At jobsøgerne vil kigge ud over hjemlandets grænser og arbejdsgivere på jagt efter nye medarbejdere ligeså.

Derfor har Stepstone for nylig købt den hollandske karriereportal www.careerportal.nl for foreløbig 5,2 millioner kroner. Under forudsætning af af portalen når visse økonomiske mål, vil Stepstone betale yderligere millioner for erhvervelsen.

StepStone har samtidig indledt partnerskab med Totaljobs.com, som er en støre webrekrutteringsvirksomhed i Storbritanniens, samt med CVOonline, der spiller en betydelig rolle på rekrutteringsmarkedet i hele Central- og Østeuropa.

Derudover har PeopleSoft og StepStone fundet sammen om at tilbyde deres kunder integrerede rekrutteringsløsninger.

På IT-siden af forretningen arbejder Stepstone fortsat med at integrere sine systemer i de forskellige lande og forventer at opnå rationaliseringsgevinster, når den proces er fuldført i starten af 2003.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel