Artikel top billede

Bliver it-ministre stemt hjem til det mørke Jylland?

For den nuværende og tidligere videnskabsminister ligner folketingsvalget 2011 en returbillet til Jylland, da meningsmålingerne peger på et svært valg for de to.

Danmarks nuværende videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen (K), og tidligere videnskabsminister, Helge Sander (V), ser ud til at tabe stoledansen på Christiansborg.

Charlotte Sahl-Madsen blev i foråret 2010 valgt som minister uden at sidde i Folketinget, og det kan nu blive endog meget svært for hende at få møvet sig ind på Borgen.

For videnskabsministeren skal ud og klare en hård slutspurt mod to andre profiler fra De Konservative i Sydjyllands Storkreds, hvor der ifølge meningsmålingerne kun er ét konservativt mandat i spil.

Charlotte Sahl-Madsens kampfæller fra eget parti bliver politisk ordfører Carina Christensen og partiets tidligere it-ordfører og nuværende skatte- og finansordfører, Mike Legarth, der har den fordel, at han som tidligere borgmester i Vamdrup er et kendt ansigt i lokalområdet.

Det skriver Altinget.dk.

Drama i Herning

Også den tidligere videnskabsminister, Helge Sander, har efter 12 opstillinger og lige så mange valg til folketinget nu kniven på struben i det jyske.

Det valg-drama er også baseret på meningsmålinger, der viser, at Venstre står til at få blot fem mandater i Vestjyllands Storkreds mod de nuværende seks.

Og hvis det sker, så ryger herningborgeren Helge Sander ud af folketinget, efter han i alt har siddet på Christiansborg i 20 år efter en pause mellem 1998 og 2005. Helge Sander har været videnskabsminister i godt otte år.

Helge Sanders Venstre-mandat bliver højst sandsynligt overtaget af Enhedslistens Henning Dohn, der ligeledes kommer fra Herning.

Hvis Helge Sander ikke bliver genvalgt, så overvejer han at kaste sig over sit gamle arbejde som journalist. Det skriver TV2-Midtvest.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere