Artikel top billede

Her er syv gode tilføjelser til Office 2010

Microsofts Office 2010 rummer mange nyskabelser i sig selv. Med disse tilføjelsesprogrammer kan du udvide funktionaliteterne yderligere.

Computerworld News Service: Office 2010 indeholder et væld af gode funktioner som for eksempel muligheden for at forbinde til SharePoint 2010 og således give dig de samarbejdsfunktioner, som moderne kontorarbejdere har brug for.

Det betyder dog ikke, at der ikke er plads til forbedring. Her kan du læse om syv fantastiske tilføjelsesprogrammer, du bør overveje til Office.

Power Word for Word 2010: Dette tilføjelsesprogram skaber et nyt bånd i brugergrænsefladen i Word, der tilføjer en mængde nye funktioner grupperet i kategorier såsom forskning, oversættelse og opgavelister.

Med Power Word kan du markere enhver tekst i dit Word-dokument og derefter vælge at søge på internettet efter denne tekst (via søgning i videnskabelige artikler, Google, YouTube, Wikipedia og så videre) eller at oversætte den til 32 forskellige sprog ved hjælp af Microsofts oversættelses-service Bing Translator.

Kutools for Excel 2010: Dette tilføjelsesprogram tilbyder en vifte af funktioner, der kan hjælpe dig til at vise data på forskellige måder i Excel (hvilket i særlig grad er nyttigt, når man arbejder med store dokumenter), maksimere dit arbejdsområde, flette forskellige Excel-dokumenter og foretage automatiseret omdøbning af Excel-ark.

VisualBee for PowerPoint: Dette tilføjelsesprogram, som findes i tre udgaver (gratis, premium og enterprise) hjælper dig til med ganske få klik at shine dine præsentationer lidt op. VisualBee gør mere end blot at anvende skabeloner på dine præsentationer.

Programmet analyserer indholdet i din præsentation og forsøger at forbedre den særligt ved at tilføje billeder, som VisualBee har tusindvis af på lager. Når programmet har gjort sit arbejde, kan du tilpasse præsentationen, så den bliver helt perfekt.

More Add-in for Word 2010: Dette tilføjelsesprogram gør dig i stand til at lave segmenter i Word-dokumenter, der kan foldes ud. Dette er i særlig grad brugbart, hvis du arbejder med lange dokumenter, der eksempelvis indeholder gentagne blokke af den samme tekst.

Programmet kan også hjælpe til at rydde op i dine dokumenter ved at gøre det muligt for dig at gemme de dele af et dokument væk, som du ikke ønsker at udskrive (såsom grafik), hvilket også kan gøre det lettere at danne sig et overblik over dokumentet.

iSpring Pro for PowerPoint 2010: Dette værktøj konverterer dine PowerPoint-præsentationer til Flash-præsentationer (i filformatet .swf). Det kan tage både animationer, overgange, lyd og video og konvertere hele gildet til en mindre pakke end det oprindelige PowerPoint-dokument.

Gist for Outlook 2010: Gist er et fantastisk tilføjelsesprogram, der kan hjælpe dig til at danne dig et overblik af enhver af dine kontakter i Outlook.

Gist gør det muligt for dig at holde styr på dine kontakter på tværs af dine indbakker og sociale netværk fra et samlet sted. Resultatet i Outlook er, at dine kontakter får dynamiske profiler, der viser nyheder om personen og hvad end de tweeter eller blogger om.

Canvas for OneNote 2010: Dette værktøj fra Microsoft Office Labs gør det muligt for dig at se alt dit indhold fra OneNote i fugleperspektiv. Du kan zoome ind, panorere og "flyve" rundt i dit indhold for at finde det, du leder efter.

Ud over disse syv tilføjelsesprogrammer findes der mange andre, der er interessante.

PowerToys list for OneNote er et godt sted at begynde, hvis man vil udforske flere værktøjer.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere