Artikel top billede

Arkivfoto.

Årets app-flop: Vil helbrede hudsygdom med mobilen

USA's Federal Trade Commission fører sag mod producenterne af to apps, der hævder at kunne helbrede uren hud ved hjælp af lysterapi fra en smartphones skærm.

Computerworld News Service: Smartphones kan hjælpe dig med at optage videoklip, komponere musik og finde den nærmeste etiopiske restaurant.

Men de kan altså ikke helbrede akne, har USA's Federal Trade Commission været nødt til at fastslå.

Udviklerne af to mobilapplikationer, der hævdes at kunne behandle akne, har indgået forlig i en sag, hvor FTC anklager udviklerne for at have solgt disse apps uden bevis for, at de fungerer som lovet.

Under det foreslåede forlig forbydes sælgerne af Acne Pwner og AcneApp (heriblandt er der en dermatolog involveret i AcneApp) at fremsætte påstande om behandling af akne uden videnskabelige beviser, oplyser FTC torsdag.

"Smartphones gør vores liv lettere på utallige måder, men når det kommer til behandling af akne, så findes der desværre ikke nogen app til det," udtaler formand for Federal Trade Commission, Jon Leibowitz, i en pressemeddelelse.

Begge apps lovede at kunne behandle akne ved hjælp af farvet lys fra de mobile enheders skærme. App-udbyderne instruerede brugerne til at holde skærmen op foran det påvirkede hudområde i nogle få minutter dagligt.

Sagen er den første, som FTC har ført mod producenter af sundhedsrelaterede apps i mobilmarkedet.

Mange er hoppet på limpinden

Omkring 3.300 mennesker har ifølge FTC betalt godt fem kroner for Acne Pwner på Googles Android Market mens omkring 11.600 har betalt godt 10 kroner for AcneApp på Apples iTunes App Store.

"Denne app er udviklet af en dermatolog," hævdede udviklerne af AcneApp.

"En undersøgelse offentliggjort af British Journal of Dermatology viser, at behandlinger med blåt og rødt lys dræber p-akne-bakterien (som er en hovedårsag til akne) og afhjælper uren hud med 76 procent."

Hudlægen dr. Gregory Pearson fra Houston samarbejdede ifølge dokumenterne fra FTC med udvikleren Koby Brown om at producere AcneApp. AcneApp fik betydelig mediebevågenhed sidst i 2009 og først på året 2010, lige efter app'en udkom, heriblandt i New York Times og på Fox News.

Påstandene fra begge apps om at kunne helbrede akne er udokumenterede, fastslår FTC. Brown og Pearson udlægger undersøgelsen fra British of Journal of Dermatology om lysterapi forkert.

Lysterapi kan hjælpe i behandlingen af akne men ikke ved så lav lys-intensitet, som den en smartphone udsender, har andre dermatologer forklaret.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel