Artikel top billede

It-konsulenter kan se frem til flere job

Antallet af it-konsulenter har været faldende de seneste år. Læs her, hvad der får brancheforeningen til at tro, at det slutter nu.

Konsulentnedturen stopper her, mener flere i it-branchen.

Den verdensomspændende finanskrise har krævet mange arbejdspladser. Krisen er da heller ikke gået de danske it-konsulenter forbi.

Men nu lader det til, at it-konsulenterne atter skal have del i den danske it-branches vækst.

I hvert fald hvis man tør tro analysehusets IDC's prognose.

Analysevirksomhedens undersøgelse af væksten på det danske it-marked spår vækst i hele branchen i 2011 og 2012. I IDC's opgørelse hører konsulentydelserne under it-services, der forventes at vokse med godt to procent i 2011 og knap tre procent i 2012.

Og i IT-Branchen (ITB) er der også tro på fremskridt. Selvom antallet af danske it-konsulenter har været faldende i krisetiden, forventer brancheforeningen, at det nu vil vende.

Administrerende direktør Morten Bangsgaard mener, at netop selv samme økonomiske krise, der har kostet jobs, har fordret behov for it-konsulentydelser.

"It-konsulenterne er nogle af dem, der har været hårdest ramt af krisen. Derfor forventer vi, at der er opsparet et behov i nogle virksomheder," fortæller Morten Bangsgaard og forklarer at efterspørgslen på konsulenter nødvendigvis må stige.

Krisen har påvirket virksomhedernes investeringslyst, og låget på pengekassen er blevet væsentligt strammere i hængslerne de sidste år. Det betyder, at der i dag mange steder er behov for opgraderinger, omorganiseringer og andre forbedringer for at gøre virksomhederne tidssvarende.

Dog betyder de mange fyringer under krisen, at der mangler medarbejdere til at løse opgaverne. Her mener Morten Bangsgaard, at konsulenterne vil blive efterspurgte.

Han forklarer, at konsulenterne har den specialiserede viden, der ofte efterspørges i forbindelse med søsætningen af nye projekter, store opdateringer eller omorganiseringer.

Ansættelsesforholdet gør det desuden attraktivt for virksomhederne, da konsulenterne kun er på lønningslisten i den periode, et givent projekt står på, og derefter er de ude af vagten igen.

"Der ligger et opsparet investeringsbehov og venter i virksomhederne, så vi har positive forventninger til, at det vil rette sig ud i de kommende år."

Kampen mod kriserne

Historiske paralleller giver også anledning til håb for fremtidig fremgang. Historisk set har konsulent-branchen formået at rejse sig efter en krise tidligere.

Et kort tilbageblik viser, at antallet af it-konsulenter har været evigt stigende siden år 1995 med kun to enkelte afbræk. Det ene er den nuværende finanskrise, mens det andet er at finde kort inde i det nye årtusinde.

Fra 2001 til 2003 faldt antallet af beskæftigede it-konsulenter fra 41.105 til 38.684. Nok er der kun tale om en tilbagegang på knap seks procent, alligevel er det et markant udsving midt i den ellers stabile vækst.

Ifølge IT-Branchen er faldet kort efter årtusindskiftet en kombination af to ting. Dels opstod der en generel krise i årene efter terrorangrebet på World Trade Center - en krise, der også ramte Danmark. Dels kan tilbagegangen i antallet af it-konsulenter i Danmark forklares med efterdønninger fra dotcom-boblen, der bristede omkring årtusindeskiftet.

Men allerede i år 2004 begynder antallet af konsulenter med speciale i it at stige igen. Dog overstiger antallet først i år 2006 niveauet fra 2001. Herfra stiger antallet af beskæftigede it-konsulenter så også stødt frem til den internationale finanskrise.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren