Artikel top billede

Open source-veteran: Kritik er skudt helt ved siden af

Det er nemmere sagt end gjort at forene den danske open source-industri til muskelstærke spillere. Veteran svarer igen på hård kritik fra open source-industriens formand.

Læs også:
Derfor vinder open source-firmaer ikke store ordrer

Det er langt fra alle, der deler formanden for open source-leverandørerne (OSL) Martin von Haller Grønbæks visioner om ekspansion.

Martin von Haller Grønbæk har været hård i sin kritik af open source-branchen, som er alt for sløv i optrækket og mangler visioner om udbredelsen af open source-produkter, mener han.

Vi har spurgt den tidligere formand for open source-leverandørerne (OSL), i dag direktør i en open source-virksomhed, Morten Kjærsgaard, om han kan genkende problemstillingen.

Martin von Haller Grønbæk er ret skarp i sin kritik af open source-leverandørerne. Har han ret?

"Han har en drøm på de mindre virksomheders vegne. Og det er jo rart at have drømme. Det har jeg også selv, men ikke på andres vegne, kun på mine egne, og de handler om mindre virksomheder, der hver især bevarer deres særpræg og kompetencer, mens de vokser sig større," forklarer den tidligere formand til Computerworld.

"Den nuværende formand for OSL tror ikke på organisk vækst, men det er faktisk ikke en umulighed. Heller ikke inden for serviceerhverv.

Jeg tror, han undervurderer opgaven med at fusionere virksomheder med hver deres kultur, kompetencer og ledelse. Det er langtfra en nem opgave."

Så I ønsker ikke at slå jer sammen og derved blive stærkere?

"I stedet for at bruge kræfter på fusioner, så bruger vi rigtig mange ressourcer på at vinde nye markeder og kunder.

Men som virksomheder er vi meget, meget forskellige, og vi betræder forholdsvist nyt land. Open source er først nu blevet kendt og accepteret af markedet, og forretningsmodellerne varierer fra virksomhed til virksomhed."

Tager Martin von Haller Grønbæk fejl i sin kritik?

"Hans antagelse af, at vi ikke er interesserede i at vokse os store og stærke, er ikke rigtig, og når hans udgangspunkt er forkert, så risikerer hans analyse også at blive det."

Læs også:
Derfor vinder open source-firmaer ikke store ordrer

Læs mere om opgøret i OSL i fredagens trykte udgave af Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel