Artikel top billede

Skræmmes du af prishop i Googles sky?

Det bliver væsentligt dyrere at anvende Googles cloud computing. Mange udviklere brokker sig og overvejer alternativer. Hvad siger du?

Det kommer frem over til at koste mere at anvende Googles App Engine, der er Googles bud på en platform-as-a-service (PaaS).

Som App Engine-bruger betaler man for en lang række services som CPU-forbrug, storagebrug og netværksload.

Fra CPU-forbrug til levetid for Instans

Nu ændrer Google afregningsmodellen, så det fremover bliver dyrere for mange at anvende App Engine. Den væsentligste ændring er, at afregningen fremover ikke baseres på anvendt CPU-tid men vil blive beregnet ud fra hvor lang tid en virtuel maskine, en "instans", er i luften.

App Engine vil stadig være gratis for services, der holder deres forbrug under bestemte grænser, men de grænser vil være lavere.

Og større applikationer skal altså fremover begynde at betale for hvor lang tid en Instans har været i luften frem for det aktuelle CPU-forbrug.

Google indså øjensynligt, at den gamle forretningsmodel ikke var profitabel og begrunder ændringerne på følgende måde i en detaljeret FAQ, der gennemgår prisændringerne:

"Når App Engine kører din kode, bliver der oprettet en Instance. Det er et maksimalt CPU-forbrug og memory som kan anvendes til at køre din kode. Selv når CPU'en ikke er aktiv når den venter på svar, så er instansen stadig aktiv og "i brug", så den koster stadig Google penge."

Ny prismodel er skingrende skør

Google annoncerede i maj måned, at prisberegningen ville ændre sig, når App Engine stopper med at være i en preview-fase. Det var dog først i forrige uge, at Google kom med detaljerne om, hvordan prismodellen ændrer sig.

Da det skete, genlød nettet og blogosfæren af opgivende suk fra udviklere og App Engine-brugere, der kunne se, at deres betaling for App Engine ville stige betragteligt.

Nogle nøjedes ikke med at sukke. De tog sprogets mere saftige eder i brug.

"Yeah, so AppEngine's new pricing is completely fucking insane," lød den ucensurerede kommentar fra Russel Beattie, der stod bag servicen Plusfeed, der samlede feeds fra GooglePlus.

Russel Beattie ville gå fra at betale 2,5 dollars til 68,48 dollars per dag for at anvende Google App Engine til at køre hans applikation.

Derfor lukkede han plusfeed ned.

I kommentarerne til Russel Beatties blog kommer der ideer til, hvordan koden kan optimeres til at reducere omkostningerne. Den slags forslag får følgende kommentar fra Fernando Miguel:

"Så i stedet for at bruge tid på at være linux-server administrator eller skrive kode, så bruger i ekstra tid på at tweake koden så den kan køre overoptimiseret på en kosteffektiv platform."

Hvor faslåst er vi til Google?

Andre brugere overvejer at flytte til andre cloud udbydere som Amazon, men erkender, at de til dels er låst fast i Googles infrastruktur.

Er du ramt?

Computerworld vil gerne høre fra læsere, der bliver ramt af ændringerne i App Engine-afregningen.

Hvis du ønsker at være anonym, respekteres det selvfølgelig. Skriv til Dan Mygind eller Computerworld-redaktionen.

Du kan også skrive en kommentar herunder - dog ikke, hvis du vil være anonym.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere