Nu kan du docke din Android-telefon

Apple-brugerne har længe kunnet docke deres telefoner i alle mulige afspillere. Indtil videre har Android-brugere måtte se misundeligt til, men det kan en ny opfindelse ændre på.

Nu kan du docke din Android-telefon

IFA, BERLIN: Til Apples iPhone findes der milliarder af musikanlæg, clockradioer og alt muligt andet, hvori du kan docke dit æbleprodukt. 

Stort set alle Apples gadgets - iPad, iPhone og iPod - bruger det samme 30-pin stik, som Apple selv sidder hårdt på. Ingen andre må være med.

Det har været et problem for konkurrenterne og deres kunder. Men nu behøver du som Android-brugere ikke længere kigge så misundeligt på Apple-folkets lykkelige dock-liv.

Nu får du nemlig din helt egen serie af musikafspillere, som kan bruges til at docke din Android-telefon.

På den årlige IFA-messe har Philips nemlig fremvist tre forskellige musikafspillere i hver sin prisklasse. De har alle tre et nyt patenteret dockstik.

Selve stikket er et helt almindeligt micro-USB-stik, hvilket bruges af langt de fleste Android-telefoner. Men fordi der er så mange forskellige producenter, så sidder det langt fra altid det samme sted på telefonen.

Derfor har Philips været smart. USB-hanstikket sidder på en lille platform, hvor du kan skrue på små hjul for at hæve og sænke nogle små støttefødder til din telefon på hver side. Samtidig kan selve stikket roteres, og hele platformen kan flyttes fra side til side på anlæget.

Det betyder, at du kan indstille stikket til netop din telefon, så den altid er placeret forsvarligt og står pænt i midten af anlægget. Philips vurderer selv, at stikket kan tilpasses til omkring 90 procent af alle Android-telefoner.

Selv om der gik en lille konkurrence i at finde en telefon, den ikke kunne klare under fremvisningen, lykkedes det ikke for den håndfuld journalister, der lige skulle prøve med netop deres telefon. 

Sådan virker det

En hjemmestrikket løsning

Desværre er den hjemmestrikkede Philips-løsning ikke helt så lækker, som når Apple stavnsbinder producenterne.

Du kan ikke hive musik ud af USB-stikket, hvilket betyder, at Philips har været nødt til at være virkelig kreative for at få det til at virke.

Løsningen er, at du henter en særlig applikation ved at skanne en QR-kode på kassen af produktet.

Det skal gøres én gang, og når du så smider din telefon i docken, så opretter den forbindelse mellem de to via Bluetooth. Det betyder, at der går lidt tid, før forbindelsen er oprettet, og musikken kan begynde at flyde gennem højttalerene.

Samtidig er det heller ikke på samme måde muligt at styre afspilleren på telefonen via docken, medmindre du bruger Philips egen musik-app, Songbird.

En fordel ved Bluetooth-forbindelsen er dog, at musikken kan spille videre, selv om du lige løfter telefonen op for at svare på en sms.

Godt forsøg, men ikke så lækkert som Apple

Philips skal helt klart have kredit for sit forsøg på at give Android-brugerne lidt af den smarte og simple docking-tilværelse, som Apple-brugerne har.

Det lykkedes også langt hen ad vejen, men førstehåndsindtrykket er, at det virker som lidt af en gaffa-tape-løsning, hvor de har kastet nogle forskellige teknologier i en gryde og håbet på det bedste.

Lige så lækkert som den totalkontrollerede Apple-verden er det ikke. Men hvis du har en Android-telefon, kan du med FlexiDock, som løsningen hedder, komme lidt nærmere Apple-oplevelsen - uden at sælge din sjæl til Cupertino-selskabet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere