Artikel top billede

Mediegigant tjener penge på Anonymous

Hver gang Anonymous-tilhængerne går på gaden, ryger der penge i kassen hos Time Warner.

Den løst organiserede hackergruppe Anonymous er kendt for at tage kampen op med verdens rige og mægtige – både regeringer og private kapitalister. Medlemmerne kæmper mod censur og korruption. Men det vil nok overraske mange, at en af verdens største mediekoncerner, Time Warner, faktisk tjener penge hver gang de maskeklædte Anonymous-tilhængere møder op for at demonstrere.

Hvis Anonymous har ét fælles, lettilgængeligt symbol, så er det den Guy Fawkes-maske, som bruges hver gang Anonymous-folkene går på gaden. Guy Fawkes levede i det 17. århundrede og skrev sig ind i historien med sit forsøg på at sprænge det britiske parlament i luften med krudttønder. Masken blev kendt med filmen ”V for Vendetta” fra 2006, der blev produceret af Warner Brothers.

Som New York Times skriver i denne artikel, så ejer mediegiganten Time Warner – der er moderselskab til Warner Brothers – alle rettighederne til billedet af Guy Fawkes og koncernen tjener således penge hver gang der bliver solgt en maske med hans kontrafej.

Masken er blevet brugt til at demonstrere foran Scientology-bygninger. Den blev også brugt i demonstrationerne i San Francisco, hvor man protesterede mod slukningen af mobilnettet.

Anonymous-tilhængerne ser masken som et symbol på kampen mod onde regeringer og koncerner. Men Time Warner tjener altså penge, hver gang de går på gaden.

Der er nok ingen tvivl om, at Anonymous' brug af masken har sat ekstra gang i salget af maskerne til alle dem, der sympatiserer med de anarkistiske hackere – også de mange, som aldrig selv ville deltage i en demonstration.

På Amazon.com er Guy Fawkes da også den mest solgte maske – den sælger bedre end Batman, Harry Potter og Darth Vader.

Rubie's Costume i New York, der fremstiller masken i licens fra Time Warner, fortæller at man sælger mere end 100.000 Vendetta-masker om året. Det er langt mere end andre masker, hvor man typisk kun sælger 5.000 om året.

Hos Rubie's Costume troede man først, at det gode salg skyldes filmens popularitet. Indtil man opdagede, at Anonymous har taget masken til sig. Det skete første gang i 2008 under protester mod Scientology, hvor medlemmerne viste sig på gaden og samtidig havde behov for at sløre deres identitet. Herefter blev Guy Fawkes et symbol for Anonymous.

Filmen er baseret på en ældre tegneserie af Alan Moore, og han har tidligere i et interview udtrykt tilfredshed med, at masken nu bliver brugt i det, der beskrives som kampen for ytringsfrihed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere