Denne skizofrene smartphone vil erstatte din bærbare

Motorolas Atrix smartphone kommer nu til Danmark. Motorola siger, at telefonens særlige evner gør den i stand til at erstatte din laptop.

Motorola har vi ikke set meget til siden 2004, da den populære RAZR-telefon blev lanceret.

Men nu er Motorola tilbage med Android-modellen Atrix, der skal tage kampen op mod topmobiler fra Samsung, LG og HTC.

Motorola Atrix er lanceret i USA, men nu er den snart klar i de danske butikker.

Telefonen med mange personligheder

Det særlige ved telefonen er, at den er en sand vendekåbe. Den agerer efter den kontekst, du har sat den i.

Der medfølger en såkaldt HD-Dock, der er en lille dock til telefonen. Docken kan tilsluttes dit tv via HDMI.

Når telefonen placeres i HD-Docken, forvandles enheden til et lille mediecenter.

Du kan bladre gennem alle dine filer på telefonen, og hvis du tilslutter et USB-stik i HD-Docken, kan du også se dem.

Når du sætter telefonen i HD-Docken og tænder for tv'et, er det et andet styresystem, du ser.

Det er Webtop, som Motorola selv er ejer af. Webtop er tilpasset, så du får et simpelt overblik over skærmen, og opbygningen minder om Mac OS, hvor "menuen" ligger vandret i bunden som ikoner.

Et af ikonerne er Mobile View. Klikker du her, får du et vindue frem, der viser Android, som du normalt ville se det på selve telefonen.

Dermed fungerer telefondelen af enheden stadig, når den er tilsluttet HD-Docken.

I Webtop er der desuden en Firefox-browser præinstalleret.

Det er en fuld version forstået på den måde, at browseren ser ud, som den gør på en computer og er altså ikke en mobiludgave.

Dog er det ikke alle extensions, der fungerer i denne Firefox-version.

En anden feature i Webtop er, at du kan bruge Citrix.

Citrix åbner en virtuel desktop af Windows 7-styresystemet, så du faktisk får en lille pc med på telefonen.

Alle tre styresystemer kan køre samtidig, altså multitaske.


Atrix skal erstatte pc'en

Idéen bag Citrix er, ifølge Motorolas produktchef Fraser King, at den skal kunne erstatte en laptop i arbejdsmæssig sammenhæng.

Men det er selvfølgelig svært at udstyre alle medarbejdere med et fladskærms-tv, der desuden ville dræbe mobilitetskonceptet en smule.

Det løser Motorola ved hjælp af Lapdock.

Lapdock ligner til forveksling en meget tynd laptop, men den er faktisk "tom" indeni. Det vil sige, der hverken er harddisk eller ram i den.

Til gengæld kan man montere Atrix i en dock-lignende anordning på bagsiden, og så er det telefonen, der leverer al "computerkraften".

Her kommer Citrix til sin ret, da det så faktisk føles, som om man sidder med en rigtig laptop og Windows 7.

De hårde facts

Men hvad er det så præcist, den lille sag med de store muskler indeholder?

Den måler 6,35 x 11,77 x 1,09 centimeter og vejer 135 gram. Det er næsten identisk med en iPhone 3GS.

Skærmen er en fire tommer qHD med opløsningen 960x540 pixel. Det giver Atrix den højeste skærmopløsning blandt Android-telefoner.

Glasset er desuden det hårdføre Gorilla-glas, der ikke er sådan lige at ridse i.

Atrix får sine computerlignende egenskaber gennem sin 1 GHz Dual Core Processor og 1 GB ram.

Atrix og Lapdock rammer det danske marked i oktober i år, hvor prisniveauet også vil blive afsløret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere