Artikel top billede

Tegning: Lene Sekjær.

Sådan testes e-stemmer ved folketingsvalget

Igen forsøger kommune sig med e-valg, efter den for to år siden fik afslag på at lade sine borgere sætte deres kryds i elektroniske stemmebokse.

Valgknappen kan få en helt konkret betydning om små to ugers tid.

For i forbindelse med folketingsvalget 15. september forsøger Frederiksberg Kommune sig med elektroniske stemmeafgivelser.
 
De elektroniske stemmer bliver afgivet af et repræsentativt udsnit af kommunens borgere umiddelbart efter, at de har sat krydset ved deres statsministerkandidat eller favorit-parti. 

Har før fået afslag

Den elektroniske stemme tæller dog ikke til valget.   
 
Håbet til det elektroniske e-prøvevalg på Frederiksberg er dog, at der kan afholdes deciderede e-valg i Danmark ved kommunalvalget i 2013.
 
Frederiksberg forsøgte allerede ved det forrige kommunalvalg i 2009 at få tilladelse til e-valg, men fik dengang afslag på ansøgningen

Flere kommuner tester

Også København og Århus barsler med e-valgsinitiativer op til folketingsvalget den 15. september, hvor folk med brevstemmer kan teste valgmaskineriet. 

I København foregår det 'under uret' på Hovedbanegården fra klokken 12 til 18 onsdag den 7. september og torsdag den 8 

I Århus kan brevstemme-vælgerne afprøve e-valgs-mekanismen fredag den 9. september og lørdagen efter. Det foregår på Rådhuset i Smilets By fra klokken 9 til 15 om fredagen, og fra 9 til 12 om lørdagen.    
 
'Sofavælger' får ny betydning
E-valgs-debatten har flere gange været oppe og vende i Danmark, hvor argumenterne for og imod har bølget frem og tilbage. Og ikke mindst metoden, som skal bruges til afholdelse af e-valg, har været diskuteret.
 
Metodevalget har gået på, om stemmerne skal afgives i en elektronisk stemmeboks i den lokale skoles gymnastiksal, eller om vælgerne kan stemme over nettet hjemme fra sofaen, som man kender det fra eksempelvis Norge. 
 
Oppe hos Danmarks brodernation lader man i denne måned, efter flere forsøg med elektroniske stemmebokse, borgerne i 10 kommuner stemme over nettet til kommunalvalg ved brug af sikkerhedsnøgler.
 
Nemt, bekvemt, billigt
På tilhængersiden af e-valget har argumenterne været prisen for selve afholdelsen af valget, hurtig og præcis stemmeoptælling samt komfort for vælgerne, hvis valget afholdes over internettet. 

Modstanderne af e-valg har derimod blandt andet hævdet, at hvis et valg foregår elektronisk, vil selve it-systemets driftsikkerhed være lidt af en udfordring, og at stemmeafgivelsen ikke kan efterkontrolleres.
 
Derudover har modstanderne peget på, at der er store demokratiske udfordringer i internet-valg, da ingen kan kontrollere, om den enkelte vælger har afgivet sin stemme under pres fra andre. 
 
Lang, sej kamp
Helt tilbage i 2007 sendte daværende videnskabsminister Helge Sander (V) IT- og Telestyrelsen i marken for at finde ud af, om der kan afholdes e-valg i Danmark.

Men indtil videre må vi altså stadig sætte krydset den 15. september ved hjælp af papir og blyant og vente til ud på de tidlige nattetimer med at få svaret på, hvem der skal styre og regere vort lille land.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere