Artikel top billede

6 ud af 10 offentlige danske it-projekter ender i kaos

Britisk undersøgelse viser, at flertallet af offentlige danske it-projekter overskrider både tid og budget. 25 procent af it-projekterne ender i 'katastrofer'.

Læs også:
Store it-projekter er en bombe under virksomheden

Det skal være nemmere at lande offentlige it-ordrer

At offentlige it-projekter ofte kører af sporet, er der ikke noget nyt i.
 
Men nu har et forskningshold fra Oxford Universitet tygget 1.471 it-projekter igennem fra hele verden. De har også kigget på en række offentlige it-projekter fra Danmark.
 
Set gennem britiske briller bliver der konstateret, at mere end 6 ud af 10 offentlige it-projekter overskrider deres tidsramme, hvilket også er gældende, når det kommer til budgettet.
 
Det skriver Version2.
 
25 procent er ren katastrofe
En af forskerne i undersøgelsen af 40 private og 20 offentlige danske it-projekter, Alexander Budzier, påpeger over for Version2, at 'det står slemt til med offentlige it-projekter i Danmark'.
 
Han fremhæver desuden, at hvert fjerde offentlige it-projekt ender i et 'katastrofe-projekt'.
 
"Offentlige it-projekter i Danmark viser et fælles mønster: Enten forlænges tiden på projektet, ellers stiger budgettet. Men bare fordi tiden forlænges, betyder det ikke, at budgettet stiger. Faktisk viser vores forskning, at projekter, der er forsinkede, men kun går lidt over budget, klarer sig godt,« udtaler Alexander Budzier til Version2.
 
"Hvis fokus er på en deadline, eksploderer omkostningerne. Hvis organisationer i stedet fokuserer på fordele ved projektet, falder risikoen for stigninger i tid og pris," fortsætter forskeren sin forklaring til Version2.
 
Her er succeshistorierne
Tre danske it-projekter klarer sig forholdvis godt i Oxford-undersøgelsen.
 
Det drejer sig om CAP (Direktoratet for FødevareErhverv), SLS (Statens Lønsystem) og VIS (Vejsektorens Informationssytem), der alle har holdt sig under en budgetoverskridelse på 10 procent - men alle var løbet udover tiden.
 
Forsvarets ERP-system, DeMars, havde til sammenligning en budgetoverskridelse på 16 procent og en forsinkelse på seks procent, hvilket betegnes som 'et af de mere succesfulde projekter'.

Læs også:
Store it-projekter er en bombe under virksomheden

Det skal være nemmere at lande offentlige it-ordrer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere