Artikel top billede

(Foto: Rune Pedersen)

Skatteministeriet pudser kammeradvokaten på CSC

Ny CSC-forsinkelse på it-system i milliard-klassen til Skat får nu Skatteministeriet til at pudse Kammeradvokaten på leverandøren.

Læs også: CSC forsinker milliard-system hos Skat

Skatteministeriet vil nu lade Kammeradvokaten gennemgå it-kontrakterne mellem CSC og Skat.

Det sker, efter at leverance- og kvalitetsproblemer hos it-giganten CSC igen tvinger Skat til at udsætte det milliard-dyre motorregister - denne gang på ubestemt tid.

Koncerndirektør i Skatteministeriet Jesper Skovhus Poulsen kalder situationen "møgirriterende".

"Det er ikke nogen hemmelighed, at CSC ikke har haft en specielt heldig hånd med at levere til Skatteministeriet. Det her er kulminationen på et forløb. Og man ved godt i CSC at vi ser med stigende bekymring på deres track-record på det her," Jesper Skovhus Poulsen til Computerworld.

"Vi har ikke meldt en ny dato ud. Vi skal bruge noget tid på at finde ud af, hvad der skal ske nu," siger Jesper Skovhus Poulsen.

Konkret vil Skat derfor udforske kontrakterne med CSC for at finde ud af hvilke muligheder, der er for konsekvenser over for leverandøren.

"Kontrakterne indeholder en række muligheder, som vi nu går i gang med at udforske sammen med Kammeradvokaten," siger han.

Han fortæller, at statens advokat skal hjælpe Skatteministeriet med at rådgive i forhold til, hvordan myndigheden skal forholde sig til, at systemet fra CSC endnu ikke er leveret.

"Vi er nødt til at kigge på, hvad mulighederne er i den situation, vi står i nu."

Jesper Skovhus Poulsen fortæller, at Skat meget gerne vil fremstå troværdig på det digitale område. Samtidig besværliggør forsinkelserne planlægningen hos Skat.

"Og der hjælper det jo ikke, at vi flere gange inden for et par måneder har måttet skubbe fristerne på det samme system," siger han.

Koncerndirektøren har endnu ikke noget bud på, hvad det kan komme til at koste CSC i bod, at Kammeradvokaten nu gennemgår kontrakterne med CSC.

"Vi har nogle kontrakter. Som offentlig myndighed har vi pligt til at sørge for, at vi får det, der er vores. Det er jo ikke vores egne penge. Nu går vi i gang med at se, hvordan vi får ryddet op i det her," siger Jesper Skovhus Poulsen.

Det er endnu ikke lykkedes at få en kommentar fra CSC om forsinkelsen af it-systemet til Skat.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer