Minister: Danwares kineser får ny chance

Integrationsminister Bertel Haarder vil nu undersøge, om afslaget om fortsat arbejdstilladelse til Danwares Kina-specialist, Guoli Dai, kan trækkes tilbage. Dermed bliver kinesiske ordrer for mindst fem millioner kroner måske alligevel en realitet.

Et meget indtrængende tre sider langt brev fra den udvisningsramte kineser, Guoli Dai, der er ansat hos softwareselskabet Danware, er landet på integrationsminister Bertel Haarders (V) bord.

Samtidig er Danwares sitaution og Guoli Dais skæbne blevet beskrevet blandt andet her i Computerworld Online.

Men helt nøjagtig hvad der har fået landets øverste ansvarlige på udlændingeområdet til at give Danwares kinesiske landechef en ekstra chance er uvist.

Derimod er det sikkert, at Bertel Haarder har besluttet at give Guoli Dai og Danware en ny chance.

- Jeg har bedt embedsmændene om at vurdere, om ikke hun kan betragtes som en nøglemedarbejder, når hun er udset til at skulle lede en virksomhed i Kina, udtaler Bertel Haarder.

- Jeg tror ikke, vi har haft sådanne tilfælde før, men nu undersøger vi, om ikke det kan betragtes som en nøglemedarbejder, og om ikke det kan give hende et længere ophold i Danmark, fortsætter Bertel Haarder.

Væk med bøvlet

Faktisk har Bertel Haarder også selv for ganske nylig stået i spidsen for at åbne døren til Danmark yderligere op for udvalgte grupper. Nemlig dem, som der er mangel på her i landet: Læger, IT-specialister og ingeniører. Det er den såkaldte jobkortordning.

I den forbindelse sagde integrationsministeren disse forpligtende ord, som han nu måske prøver at leve op til.

"Jeg anser det for vigtigt, at Danmark i konkurrence med navnlig de øvrige EU-lande og lande som USA kan tiltrække særlig kvalificeret arbejdskraft. Det er regeringens mål at fjerne overflødigt administrativt 'bøvl' og ventetider, således at virksomhederne på forhånd kender deres muligheder for at rekruttere medarbejdere udefra."

Hovedpersonen i Danwares sag har dog endnu ikke fået noget svar på sin appel sendt til ministeren den 9. oktober. Men hun har dog fået oplyst, at der skulle være et brev på vej til hende,

- Jeg ser frem til at få en afklaring i denne uge, siger Guoli Dai forhåbningsfuldt.

I næste uge har hun nemlig planlagt en forretningsrejse, fordi det efter lange forhandlinger er lykkedes at få møder med nogle af Kinas største IT-virksomheder i Beijing og Hong Kong.

Hvis hendes arbejdstilladelse ikke bliver forlænget, vil hendes pas ikke give adgang til at vende tilbage til Danware i Birkerød efter forretningsrejsen.

Relevant link:

Pressemeddelelse fra Integrationsminsteriet om Jobkort-ordningen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel