Det er set før, at debatter på nettet ender ud i perfiditeter og ligegyldigheder. Men det undgår man, hvis man ansætter Facebook som ”vicevært”.
Det mener flere amerikanske medier, der har droppet deres egne debatsystemer til fordel for Facebook Comments, som kan integreres på alle sider.
Konklusionen lyder flere steder, at kvaliteten i debatten bliver bedre, og at Facebook-modellen tilmed tiltrækker mere trafik.
Trolls vil være hemmelige
Den indlysende årsag til det forbedrede debatklima er anonymitet.
Alle de bandeord, ligegyldigheder og provokationer, som er så typiske på nettet, bliver nedtonet, fordi debattørerne skal bruge deres rigtige navn.
”Trolls vil helst ikke have, at deres venner ved, at de er trolls,” forklarer onlinechefen på LA Times, Jimmy Orr, til Poynter.
Avisen har publiceret de samme nyheder to steder. Det ene sted med almindeligt debatsystem. Det andet sted med Facebook Comments.
“Forskellen i debatniveauet på de to sider var imponerende. Folk, der kommenterer via Facebook, kan sagtens udvise utilfredshed og vrede, men der var ikke grund til at moderere debatten. På de andre artikler faldt debatten straks ned til laveste fællesnævner. Racisme, trusler og vulgaritet,” siger Jimmy Orr.
De amerikanske erfaringer er også, at giver væsentlig mere trafik at “sælge” sin debat til Facebook, fordi mange kommentarer også bliver vist på det sociale netværk og den vej rundt spreder budskabet.
En kæmpe vækst på Billed-Bladet
I Danmark er Aller-medierne FamilieJournalen, Ude & Hjemme og Billed-Bladet også begyndt at bruge Facebook Comments.
”For nogle måneder siden ville vi gerne have et debatmodul. Det havde vi ikke i forvejen. Så dukkede muligheden op for at bruge Facebook, og så prøvede vi det. Og det har vi ikke fortrudt. Det har givet en eksplosiv eksponering,” siger Jan Bergman, ansvarlig for sociale medier på Billed-Bladet.
Han anslår, at antallet af aktive brugere er steget med 300 procent på de få måneder med hjælp fra Facebook. Den ekstra trafik stammer fra Facebook, hvor Billedbladets historier nu får en meget bredere eksponering.
Men i udelukker jo en del af brugerne ved at vælge Facebook?
”Sådan har vi ikke betragtet det. Vi ser det i stedet som en ekstra platform. For lidt over et år siden fravalgte vi nyhedsbreve. Det havde slet ikke den respons, som Facebook nu har givet os.”
Billedbladet har ikke tidligere givet sine læsere mulighed for at debattere frit, så det er svært at lave en sammenligning mellem tiden før og tiden efter Facebook-integration. Jan Bergman mener dog, at læserne generelt holder sig til et acceptabelt sprog.
Der er dog nogle eksempler på det modsatte.
Det er ondskabsfuldt at kræve ID
Selv om meget taler for at sløjfe anonymiteten, så er det også problematisk at fraskære brugeres mulighed for at bruge aliaser på nettet.
Det mener blandt andre Danah Boyd, der er forsker ved Microsoft Research i New England.
I en længere blog afledt af Google og Facebooks beslutning om at tvinge brugerne til bruge rigitige navne, argumenterer hun for, at det kan virke ekskluderende og dræbe debat fra visse personer.
For eksempel vil voldramte kvinder eller forfulgte personer være tilbageholdende med at ytre sig på nettet, hvis det var et krav, at de opgav deres fulde navn. Andre situationer kunne være personer, der har en viden fra arbejde eller andre relationer, som kan være givtigt at få frem, men som ikke kommer det, fordi personerne er nødt til at kræve anonymitet.