Steve Jobs stopper

Apples topchef, Steve Jobs, stopper som topchef for selskabet. Afløseren er Tim Cook.

Apples bestyrelse meddeler, at selskabets mangeårige topchef og personificeringen af den enorme succes, som Apple har haft i de seneste år, Steve Jobs, stopper.

Selskabet har i stedet med omgående virkning udnævnt driftschef Tim Cook som topchef.

Steve Jobs trækker sig dog ikke helt ud af Apple, i det han fortsætter som bestyrelsesformand. Tim Cook får ligeledes plads i bestyrelsen.

"Steve's ekstraordinære vision og lederskab har reddet Apple og ført selskabet til dets position som verdens mest innovative og værdifulde teknologi-selskab," lyder det fra Apples bestyrelse.

På ruinens rand
Apple stod da også på ruinens rand, da Steve Jobs i 1996 vendte tilbage til selskabet, som han selv var med til at stifte. Det skete, efter han i 1984 var blevet strittet ud af en vred bestyrelse.

Han nåede igen til tops i selskabet i 1997, hvor han straks gik i gang med at rydde op og gennemføre sin vision om at bygge 'insanely great' produkter i selskabet, der dengang var alvorligt plaget af manglende innovation og små skridt på stedet.

Steve Jobs har om nogen været manden, der har vist, at 'blue ocean'-strategien virker - altså det at skabe helt nye produkter, der med deres fremkomst skaber helt nye markeder.

Han var manden, der med sit skarpe blik for nye markeder forenklede brugen af computeren, fik verden til at tage hul på musikkøb på nettet, bragte smartphonen til det store folkelige gennembrud og til slut fik en hel verden til at springe på tavle-pc-feberen.

Steve Jobs har i en årrække haft kræft i bugspytkirtlen og fik for nogle år siden en levertransplantation.

Han har formelt i denne omgang været sygemeldt siden januar, men er dog adskillige gange dukket op til præsentationer og lignende af nye Apple-produkter i den seneste tid.

Sidste gang han viste sig offentligt, var da han fornylig præsenterede ideen om Apples nye rumskibs-lignende hovedkvarter.

Det kan du læse mere om her, hvor du også kan se billeder af vidunderet.

Det vides ikke, om hans opsigelse skyldes hans sygdom.

Oplagt efterfølger
Tim Cook har længe været regnet for den oplagte efterfølger til Steve Jobs. Du kan læse meget mere om Tim Cook i dette portræt, som vi bragte fornylig.

Han er kendt som en driftsikker mand med styr på tingene. Men han er langt fra brandet så skarpt som Steve Jobs, der regnes for at være den topchef i verden, der som navn er tættest forbundet med det selskab, han står i spidsen for.

Det er ikke nødvendigvis en god ting i denne situation, hvor han pludselig og uden varsel trækker sig fra jobbet.

Denne artikel stammer fra ComONs søstersite Computerworld.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.