Artikel top billede

Kultfilm skal redde Samsung fra Apples sagsanlæg

Samsung bruger nu filmklassikeren 2001: A Space Odyssey i tablet-striden med Apple.

Nu forsøger den sydkoreanske teknologi-gigant Samsung at bruge Stanley Kubricks filmklassiker 2001: A Space Odyssey til at forsvare sig i sagen om tavlecomputeren Galaxy Tab. Apple har hævdet at Samsung har kopieret designet til sin tavlecomputer fra iPad. Men et videoklip fra 2001 viser at iPad-lignende tavlecomputere allerede optrådte i filmen fra 1968.

Det er bloggen Foss Patents, der har fundet en henvisning til 2001 og videoklippet på YouTube i det bevismateriale, som Samsung har fremlagt ved en domstol i Californien. Samsung bruger videoklippet og et still-billede fra filmen som bevis for, at ideen om tavlecomputere eksisterede længe inden Apple søgte om patent i 2004 og lancerede sin iPad i 2010.

De computere som kan ses i filmklippet minder om iPad'en – de er flade, har en sort kant og et stort display.

Foruden Kubricks filmklassiker henviser Samsung også til en scene fra den britiske tv-serie ”The Tomorrow People”, hvor man kan se en tablet-lignende computer. Denne serie er fra 1970'erne.

Apple sagsøgte Samsung i april i USA og hævder, at koreanerne har kopieret designet til deres tavlecomputer Galaxy Tab. Sagen beskæftiger sig således ikke med de tekniske specifikationer, men kun med computerens udseende.

Men Samsung mener altså kunne vise, at designet til flade computere allerede fandtes som ide for mere end 40 år siden.

Samsung mener at der er tale om ”prior art”. Det, der er beskrevet i Apple-patentet, er altså allerede opfundet.

Sagen i Europa

I Europa fik Apple en tysk domstol i Düsseldorf til at forbyde salget af Galaxy Tab 10.1 forleden. Det midlertidige forbud blev udstedt i starten af måneden og det betød at Samsung fik forbud om at sælge sin tavlecomputer i hele EU undtagen Holland.

Domstolen har nu delvist ophævet forbuddet, så det kun gælder for Tyskland. Det næste retsmøde finder sted i morgen og her får begge parter mulighed for at fremsætte deres argumenter.

Der har været tvivl om, hvorvidt bevismaterialet i sagen kan være manipuleret. Et af de billeder, der viser de to tavlecomputere ved siden af hinanden, gengiver ikke et korrekt billede af Galaxy Tab 10.1.

I Holland kører der også en sag mellem Apple og Samsung, og har Apple angiveligt forsøgt at få et europæisk forbud mod salget af tavlecomputere og smartphones i Galaxy-serien fra Samsung.

Samsung har reageret med sine egne klager mod Apple og det menes at der i øjeblikket føres sager mellem de to selskaber i mindst 19 lande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere