Artikel top billede

IBM udvikler hjerne-lignende computerchip

Den nye IBM-chip skal selv være i stand til at lære og løse komplekse opgaver.

IBM udvikler en ny hjerne-lignende computerchip sammen med DARPA (Defense Advanced Research Projects Agency) og flere amerikanske universiteter. Indtil videre har IBM-forskerne bygget to prototyper, som er parallelle mikroprocessorer med et meget lavt strømforbrug.

Ifølge New York Times har DARPA netop besluttet at investere yderligere lidt over 100 millioner kroner i projektet, og dermed er den samlede finansiering nu oppe på mere end 200 mio. kr.

Chippens kerne består af 256 knudepunkter, der minder om neuroner i hjernen. En af prototype-kernerne er forbundet med 262.144 synapse-lignende hukommelses-moduler, mens den anden er forbundet med 65.536 moduler.

Forskerne kalder deres design en ”neurosynaptisk kerne”. De kommende hjerne-processorer er selv i stand til at lære og kan løse komplekse opgaver som dagens computere har svært ved, f.eks. mønstergenkendelse.

”Vi er der ikke endnu, men det varer ikke længe før disse chips selv er i stand til at ændre deres forbindelser dynamisk,” siger projektlederen Dharmendra Modha fra IBM.

De ”kognitive chips” skal bruges til behandle og analysere de enorme datamængder fra fremtidens billige digitale sensorer.

Men forskerne regner ikke med, at computeren kan erstatte menneskets hjerne lige med det samme.

”Vi forsøger ikke at bygge en hjerne. Vi prøver på at hente inspiration fra hjernen,” siger forskeren.

Samtidig understreger forskerne at de nye processorer heller ikke kan erstatte almindelige pc-processorer lige med det samme.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere