Helt tilbage i 2001 var politikerne så opmærksomme på vigtigheden af, at EPJ-systemer kunne tale sammen, at man fik lavet grundstrukturen G-EPJ.
Men det virkede åbenlyst ikke efter hensigten.
I hvert fald ser det ud til, at 2013 bliver året, hvor systemerne i landets sundhedssektor omsider kan kommunikere på tværs.
I den mellemliggende periode har danskere oplevet konsekvenserne, der i nogle tilfælde har været meget alvorlige.
I slutningen af 2007 står en række personer frem i Computerworld og fortæller om deres dårlige oplevelser, hvor journaler er forsvundet, og der er sket fejlmedicering grundet journalrod.
Blandt andet fortæller en far til en få måneder gammel baby, at babyen ikke fik den medicin, som hun havde behov for, på grund af journalbøvl.
Læs mere om det her.
Og i december 2010 kan Jyllands-Posten berette, at der grundet overleveringsfejl og journalrod har været 26 tilfælde af alvorlige fejl, der kan betyde død eller varigt handicap, på bare et enkelt kvartal.
Dog fortæller en it-chef hos en af de kritiserede regioner efterfølgende, at en del af fejlene angiveligt stammer fra forkert eller manglende brug af systemerne, ifølge Version2.dk.
Prominente V og S-folk
Undervejs i den langstrakte EPJ-proces har både prominente S- og V-folk været tæt på beslutningerne, der har fundet sted i Sundhedsministeriet og ude i landets regioner.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var indenrigs - og sundhedsminister i perioden fra 2001 til 2007, hvor han blandt andet beskæftigede sig med udviklingen inden for EPJ-systemer.
Oprindeligt var EPJ-planen altså, at G-EPJ skulle bane vejen for fælles EPJ-systemer. Men i 2004 angriber en tidligere ansat i Sundhedsstyrelsen sin gamle arbejdsplads:
"Det primære formål med G-EPJ er at sikre, at det bliver muligt at udveksle journalinformation mellem forskellige EPJ-systemer og med andre it-systemer. Men Sundhedsstyrelsen har om ikke opgivet så i hvert fald stærkt nedprioriteret løsningen af dette problem i G-EPJ-projektet," sagde konsulenten dengang.
Kritikken blev i første omgang fejet af bordet, som værende på "grænsen til det manipulerende".
Et af hovedmålene i en aftale indgået i 2002 bliver, at alle hospitaler skal have EPJ inden udgangen af 2005.
I perioden skal blandt andet G-EPJ testes, så systemerne kan tale sammen.
Men netop i 2005 kommer en rapport fra EPJ-Observatoriet, der fulgte udviklingen inden for EPJ. Rapporten anslog, at der tidligst vil være fuldstændig EPJ-dækning på landets sygehuse efter 2013 og måske først i 2020.
Det får sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen til at sige til Ritzau i oktober 2005, at et landsdækkende system for elektroniske patientjournaler allersenest vil være klar i år 2010.
Sundhedsministeren havde ikke megen tiltro til den dystre fremskrivning fra EPJ-Observatoriet.
"Jeg betragter det scenarie som ren teori. Det regnestykke hviler på, at man i fremtiden går frem i samme tempo som i fortiden. Men det gør man netop ikke," sagde Lars Løkke Rasmussen dengang.
Et halvt års tid efter, i marts 2006, fremlægger ministeren selv en ny plan og sætter sig i spidsen for processen.
"Det nytter ikke noget, at vi det ene øjeblik kører på en motorvej og det andet øjeblik på en grusvej, og det nytter slet ikke noget, at vi kører på en ensrettet strækning, hvis behovet for information går begge veje," sagde Lars Løkke Rasmussen i 2006.
Skyde med riffel i stedet for spredehagl
Med regionernes dannelse ses yderligere en mulighed for at skubbe til udviklingen.
"Det vil være vanvid, hvis vi ikke bruger dannelsen af regionerne til at justere planerne, så vi får et nationalt EPJ," udtaler Lars Løkke Rasmussen til Dagens Medicin.
Også den socialdemokratiske formand for amterne udtrykker i oktober 2005 meget klart, at der er behov for sammenhængende EPJ-systemer.
"Vi skal sikre en ensretning. Det er tid til at skyde med riffel i stedet for med spredehagl, og det er vi helt på det rene med," udtaler Bent Hansen til Computerworld.
Han afviser i samme omgang, at de milliarder af kroner, som amterne på dette tidspunkt allerede har brugt på EPJ-systemer er spildt.
I 2006 oprettes en helt ny organisation, SDSD (Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark), der skal sørge for sammenhæng mellem EPJ-systemerne.
Og i 2007 tiltræder den konservative Jakob Axel Nielsen som sundhedsminister, og i forbindelse med oprettelsen af den nye EPJ-organisation spøger G-EPJ fortsat.
Imidlertid får EPJ-organisationen dødsstødet i 2010.
"Der er bare ikke sket nok," udtalte regionernes formand, Bent Hansen, fra Socialdemokraterne, kort forinden.
Rigsrevisionen har undervejs i det langstrakte forløb også sat lup på EPJ-området og undersøgt de manglende resultater.
Kritikken tilfalder både regionerne, der har det mere formelle ansvar for sundhedsvæsenet, og Sundhedsministeriet.
Statsrevisorerne kritiserer regionerne for, at målsætningerne om at fremme omkostningseffektive EPJ-løsninger ikke er omsat til konkrete initiativer.
Og Indenrigs- og Sundhedsministeriet får kritik for ikke i tilstrækkelig grad at have bidraget til, at udviklingen på EPJ-området har fundet fælles fodslag i regionerne.
Den nuværende sundhedsminister, Bertel Haarder fra Venstre, som tiltrådte i 2010, og regionsformand Bent Hansen lover nu sammenhængende EPJ-systemer i Danmark i år 2013.