Artikel top billede

"Vi går direkte efter manden. Det virker bedst," siger Thomas Grane, it-chef i Matas.

Stor butikskæde: Sådan finder vi de helt rigtige it-konsulenter

De store it-konsulenthuse gør billedet mudret, mens netværk og personlige referencer giver de bedste konsulenter. Hør hvordan det hænger sammen.

It-konsulenter: "Vi går efter manden, når vi hyrer it-konsulenter."

Så kort beskriver Thomas Grane, der er it-chef i kosmetikkæden Matas, den opgave.

Hans erfaring er, at det kan være tungt at danse med de store it-konsulenthuse. De mest værdifulde konsulenter hentes derfor via netværket eller nogen-der-kender-nogen.

"Til de længere og mere komplicerede opgaver har vi god erfaring med at finde folk, som enten bliver anbefalet eller som på anden vis har tilknytning til vores branche eller netværk," fortæller Thomas Grane.

"Hvis man skal have en konsulent, der 'bare' skal få to kasser til at snakke sammen, betyder det måske ikke så meget, hvem personen er, men i længere forløb er det uhyre vigtigt," vurderer han.

Hans erfaringer er blandt andet hentet fra et meget stort ERP-projekt, som Matas har implementeret over en periode på to et halvt år.

"Det er rasende svært at finde specialister indenfor forskellige områder. Samtidig skal de kunne fungere i et team, have de rigtige tekniske kvalifikationer og den forretningsmæssige forståelse," fortæller Thomas Grane.

Netværket styrer

Derfor ender opgaverne ofte hos konsulenter, som hentes ind via forretningsnetværket.

"Jeg bliver ugentligt kimet ned af konsulenthuse med masser af konsulenter i stalden. Selv om man kan læse CV'er og personbeskrivelser, er det bare ikke nok til at fortælle, om de kan levere den nødvendige kvalitet."

Matas har forsøgt at få en samlet konsulent-pakke, men uden den store succes.

"Vi forsøgte at få et konsulenthus til at stille med alle eksperterne til vores ERP-projekt, men der blev for langt mellem de helt skarpe hjerner. Vi måtte efterfølgende fyre en del af folkene og hente nye ind fra netværket," siger han.

"I dag bruger vi næsten altid netværket, når vi hyrer folk ind."

Teknisk forståelse er ikke nok

Thomas Grane peger desuden på, at der er langt mere end teknisk forståelse, som skal hives ud af konsulenterne.

"En god konsulent skal også forstå forretningen, have analytiske evner og et stort engagement, ellers er det rigtig svært at få udbytte af ham," siger han.

"Hvis man får en konsulent ind, der er teknisk dygtig, men ikke kender forretningsgangen, tager det alt for lang tid at få ham op i omdrejninger. Og det er alt for dyrt."

Derfor peger Thomas Grane på, at konsulenterne også får en tilknytning til brancherne, i Matas' tilfælde et hjørne af detailhandlen. Man kommer således til at kende hinanden, hvilket gør det svært for nye konsulenthuse at mase sig ind.

"Vi holder os til konsulenter, der har en lang og kendt historik. Det giver det bedste og mest fleksible resultat. Samtidig kan vi bruge dem til sparring."

Hos Matas har man en stor 'inhouse' it-styrke og de konsulenter, der tilknyttes, skal således kunne springe direkte med på vognen og bidrage med ekspertise.

Hvis man planlægger projekter uden egen it-styrke, kan et konsulenthus bedre komme til sin ret.

"Hvis det er hele forløbet, der skal køres af eksterne folk, er der givetvis nogle fordele ved at bruge konsulenthusene, hvor man hyrer en komplet maskine," siger Thomas Grane.

"Men vi går efter manden."

Læs også:
Konsulentbranchen er sat på økonomisk standby

Sådan får du fat i de gode it-konsulenter

De små it-konsulenter får det svært

It-konsulenter kan se frem til flere job

Denne type it-konsulenter er særligt eftertragtede




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere