Artikel top billede

Dansk it-uddannelse på international top-liste

En særlig dansk it-uddannelse er kommet i internationalt søgelys.

Hen over sommeren har en dansk it-uddannelse fået et par skulderklap.

Det drejer sig om AspIT, der er en særlig it-uddannelse målrettet autister.

Uddannelsen med sammenlagt cirka 300 elever på landets ni skoler er kommet på Unescos liste over uddannelser for unge med særlige behov.

Ud over søgelyset fra FN's uddannelses-, videnskabs-, og kulturorganisation har repræsentanter fra EU's Agentur for specialundervisning været på besøg i sommer.

Det har ført til, at AspIT i EU-regi er blevet udvalgt for best practice på området.

Dokumentation vigtigt for dyrt forløb

Alle eleverne får deres ophold betalt af kommunen via STU-midler, der står for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelser, eller via revalideringsforløb.

Uddannelsesleder Ole Bay Jensen fra AspIT er, ikke overraskende, glad for anerkendelserne fra udlandet.

"Et halvt år her koster 125.000 kroner, så kommunerne skal også vide, at de får noget ud af det," siger Ole Bay Jensen.

Desuden henviser han til en rapport fra år 2010 fra Danmarks Evalueringsinstitut, der viser, at 80 procent af eleverne kommer i arbejde efter det tre år lange forløb.

It-firmaer tilbyder praktikpladser

En vigtig del af uddannelsen er praktik, hvor eleverne kommer ud i danske it-virksomheder. Og her lyder ros til branchen fra uddannelseslederen.

"Det er ikke let at finde praktikpladser, men det går. Og de virksomheder, vi laver aftaler med, er rigtig gode til at tilrettelægge arbejdet, så det forløber godt for eleverne," siger Ole Bay Jensen.

Igen i år er der optaget små 300 elever på uddannelsen, som netop er begyndt her i august, oplyser Ole Bay Jensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere