Mange har for nylig købt et fladskærms-tv til væggen. Det var noget, der satte et stort fingeraftryk på verdens næststørste producent af LCD-fladskærme, LG Philips LCD, i fjerde kvartal.
For første gang i seks kvartaler kunne man se fremgang på bundlinjen i den sydkoreanske koncern. LG Philips LCD fik et overskud på over 2 milliarder kroner. Det skriver nyhedsbureauet Bloomberg.
Fladskærmsproducenterne har nu store forventninger til salget op til VM i fodbold. De største producenter, der også omfatter blandt andre Samsung, håber, at VM-slutrunden i fodbold til sommer vil sætte endnu mere turbo på salget af fladskærme.
Producenterne regner med, at mange fodboldfans vil se de store dramaer mellem verdens bedste fodboldnationer på en stor skærm i god kvalitet.