Den administrerende direktør for Gazellevirksomheden Medion Nordic, Kim U. Jensen, 43, er udnævnt til chief operative officer for Medion i USA med virkning fra februar i år.
Kim U. Jensen, der i to år har været adm. direktør for Medion Nordic, har tidligere været divisions direktør hos Fujitsu Siemens i Danmark og siden EMEA-chef for Fujitsu Siemens i Tyskland.
Han afløses i Medion Nordic af to ny direktionsmedlemmer, der begge er hidtidige salgschefer Jesper Melballe, 32, og Kristian Kjeldahl, 30. Kim Jensen forbliver medlem af bestyrelsen i Medion Nordic.
Medion Nordic, der netop er udnævnt til Gazellevirksomhed 2004, har de seneste to år taget betydelige markedsandele indenfor IT og forbrugerelektronik på det nordiske marked. Medion Nordic forventer en 3 cifret vækst i 2005.
Det børsnoterede Medion AG forventer en global samlet omsætning i år tæt på 2,5 mia. euros.
Medion i USA har afdelinger i San Francisco og Chicago og firmaet har en større produktions og salgsaftale med Walt Disney.
I Europa sælges Walt Disney´s consumer electronics produkter, og Medions Disney PC forventes at blive lanceret i Norden i starten af 2005.