Artikel top billede

Apple har næppe retten til navnet App Store

Apple har forsøgt at forhindre at Amazon kan bruge betegnelsen Appstore, men det ser ud til at sagen er tabt.

I marts kunne Amazon åbne sin nye Appstore til Android. Navnet minder om den kendte App Store til iOS og det fik Apple til at sagsøge Amazon. Apple kræver at dommeren skal forbyde Amazon at bruge betegnelsen ”App Store” om sin nye online-markedsplads med applikationer. Desuden skal Amazon betale erstatning i ukendt størrelse til Apple.

Men det ser ud til at dommeren vil afvise Apples krav. Det skriver Bloomberg. Efter en høring i Oakland onsdag sagde dommer Phyllis Hamilton at hun ”sandsynligvis” vil afvise begæringen fordi Apple ikke har demonstreret at navnet kan forvirre forbrugerne.

Den endelige beslutning er ikke truffet endnu, men Apple har haft svært ved at demonstrere ”faktiske beviser på forvirring” hos forbrugerne og det er en ”forhindring for Apple” i sagen.

I sagsdokumenterne fremfører Apple at man har brugt hundreder af millioner dollar på at etablere App Store navnet og nu vil lide uoprettelig skade ved at blive associeret med Amazons Appstore, som har færre sikkerheds-foranstaltninger og mindre beskyttelse mod virus.

Amazon mener til gengæld, at ”App Store” er en generisk betegnelse, og desuden fremføres det, at der er tale om to vidt forskellige tjenester, fordi Apple ikke sælger applikationer til Android.

Allerede i 2008 prøvede Apple første gang at få beskyttet ”App Store” hos den amerikanske patent- og varemærkestyrelse. Microsoft har dog forsøgt at forhindre at ”App Store” bliver registreret som varemærke.

Men det er slet ikke afgjort endnu om Apple overhovedet får tildelt dette varemærke. Selvom ansøgningen blev indgivet i 2008 er den endnu ikke færdigbehandlet. Microsofts klage skal først vurderes.

Apple hævder i sagsdokumenterne at man har kontaktet Amazon flere gange for at få firmaet til at stoppe med at bruge ”App Store”, men uden held. Det hævdes også at Amazons brug af denne betegnelse vil forstyrre og vildlede forbrugerne.

Amazons online-markedsplads er en konkurrent til Googles Android Market, men den er bygget op ligesom Apples App Store.

Amazon beholder en del af omsætningen og skal først godkende alle applikationer, inden de kommer med. Pornografi og andet ”anstødeligt” indhold er ikke tilladt.

Dermed er reglerne noget mere stramme end i Googles eget Android Market, hvor man blot kræver at beskrivelserne af de enkelte applikationer skal være dækkende – men ellers overlader det til brugerne at vælge mellem skidt og kanel.

Amazon har valgt en fremgangsmåde som minder mere om Apples, hvor der er strengere kontrol med applikationerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere