Britisk piratsag fortsætter - siger dommer

Dommer kritiserer piratjægers metode.

Det kontroversielle britiske advokatfirma ACS:Law får ikke med det samme lov til at droppe sagen mod 26 personer, som firmaet anklagede for fildeling. Det siger dommeren, som nu har sat en ny høring i sagen til den 16. marts, skriver BBC. Ophavshaverne, der i sidste ende stod bag anklagerne mod fildelerne, har fået 14 dage til at melde, at de fortsat vil køre sagen. Ellers bliver den droppet og sagens omkostninger vil derefter blive uddelt.

Den lille gruppe på 26 briter var blot nogle af de tusindvis af formodede fildelere, der modtog et brev, hvor de fik at vide, at de skulle betale 4400 kroner for at undgå en retssag. De var beskyldt for at have fildelt musik, film - og porno. Kritikere mistænker firmaet for at have anklaget uskyldige i håb om, at de alligevel ville betale for at slippe for en pinlig sag trods en tynd anklage.

 

Sag stiller spørgsmål ved ny lov

The Guardian skriver, at dommeren mener, at sagen gør det tydeligt, hvor vanskeligt hele spørgmålet om piratjagt er. Sidste år vedtog det britiske parlament i loven Digital Economy Act, at internetudbyderne skal sende advarselsbreve til formodede fildelere. Alle, som modtager tre breve på et år, kan blive sagsøgt af rettighedshaveren. Sagen har vist, siger dommeren, hvor svært det er alene at basere anklager på IP-adresser, eftersom det ikke beviser, at personen bag internetlinjen er pirat. Det kan eksempelvis være en fremmed, der har udført "piggybacking", som dommeren formulerer det - altså snyltet på et åbent, trådløst netværk.

I sidste øjeblik forsøgte advokaterne at droppe sagen, angiveligt på grund af dødstrusler.  Men dén går ikke, siger dommeren nu i den kontroversielle sag. Han er utilfreds med piratjægernes pludselige passivitet.

"Jeg kan ikke forestille mig et system, der er bedre designet til at skabe disincitamenter til at få prøvet sagerne ved retten," siger dommer Ian Birss fra Patents County Court i London.

 

Piratjægere tog 65 procent

Det er kommet frem, at advokatkontoret fik 65 procent af hvert beløb, som de anklagede briter betalte for at slippe for et besværligt og måske pinligt søgsmål. Firmaets taktik har modtaget en del kritik, blandt andet ved mediet Torrentfreak, for at have en spekulativ karakter, og forbrugerorganisationen Which? har beskyldt firmaet for at sende anklagebreve til uskyldige. Også en organisation, BPI, der varetager pladeselskabers interesser, har taget afstand fra metoden.

ACS:Laws advokat Andrew Crossley meldte sidste måned, at han trak sig fra sagen. Han angav chikane og trusler mod ham som årsagen.

Dommeren siger, at sagen er mistænkelig.

"Hvorfor få prøvet påstandene ved retten, når man blot kan sende flere breve og tage imod betalinger fra en andel af modtagerne?," spurgte dommeren retorisk.

Dommeren antyder derudover, at det virker som om, at advokatfirmaet aldrig har haft en intention om at få prøvet sagen. Ifølge advokatfirmaet mangler de vigtige dokumenter i sagen, men dommeren bemærker, at det er usædvanligt, at vigtige dokumenter forsvinder.

ACS:Law har nu lukket deres advokatkontor. Også firmaet ophavsretsfirmaet MediaCAT, som havde samlet en bunke rettigheder og gav advokaterne lov til at sende brevene på deres vegne, er blevet lukket.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere