Det kommer næppe bag på mange, at søgemaskinen Google må have et relativt omfattende apparatur bag sig. Alligevel kom det bag på denne journalist, HVOR meget Google skal tygge sige igennem dagligt, for at levere hurtige og præcise resultater til sine brugere.
Fatisk behandler Google-serverne over 20 petabyte data i døgnet. Vi satte os for, at kigge lidt på, hvor meget en petabyte egentlig er:
En Mp3-musikfil er omkring 4-5 megabyte. The Beatles indspillede 214 singlenumre i løbet af deres karriere, det er rundt regnet én gigabyte. 1024 af dem giver en terabyte og 1024 terabytes giver en petabyte. Men kan vi se det for os...?
De fleste kender sikkert myten om kineseren (eller inderen), der opfandt skakspillet og solgte det til en landets hersker for prisen: ét riskorn i for brættets første felt, to på det andet, fire på det tredje, otte på det fjerde og så fremdeles for hvert af brættets 64 felter og endte med at skulle have hele landets rishøst i to år - eller hele verdens dyrkbare jords hvedeproduktion i 80 år, alt efter hvilken udgave af myten, man har hørt.
Lad os derfor holde os til dette letfordøjelige billede...
Vi lader ét riskorn være lig én byte, der som bekendt består af otte bits. Denne byte er oftest anvendt til at genere eller lagre et bogstav eller et tal. Altså i vores billede: én byte = ét bogstav = ét riskorn.
Nu lader vi en kilobyte være lig med en lille skål ris. Godt og vel en halv portion - og i datasammenhæng ikke mere end få liniers tekst.
Herfra og til megabyten - der godt og vel svarer til tekstmængden på et gennemsnitlig website eller en kort roman. I vores ris-terminologi er det en 25 kilo sæk ris, nok til at mætte over 400 børn.
1024 af dem og næste skridt er gigabyten, der i samme kulinariske billedsprog vil svare til to hele skibscontainere. At lokalisere et enkelt ord i en gigabyte tekst kan sammenlignes med, at finde et par specifikke riskorn i en sådan container.
Næste stadie i vores pædagogiske leg-og-lær historie er terabyten, altså de 1024 gigabyte. I dag kan en harddisk på 1 TB erhverves for under en tusse og den er, sjovt nok, stadig ikke større end 3,5 tomme. At transportere vores terabyte ris, ville derimod kræve et containerskib af denne størrelse og vi ville ved ankomsten kunne mætte det meste af EU på en gang.
Og således nåede vi ad omveje frem til den famøse petabyte... Den kvikke læser har sandsynligvis allerede nu et indre billede af flåden på 1024 super-containerskibe side og side.
Losser vi vores ris af flåden i London havn, har vi nok til at servere hvert eneste levende menneske på jorden 80 skåle ris - eller...
-dække hele det centrale London med én meter ris.
Husk lige, at Google tygger sig igennem over 20 petabyte ris - eller data - hvert eneste døgn. Det svarer altså til 1.600 skåle ris pr. indbygger på jorden, 20.000 containerskibe lastet til randen eller Indre London dækket af et tyve meter lag ris. Denne datamængde er fordelt på 72.000 'jobs', der gennemsnitligt fuldføres på syv minutter.
Velbekomme!
Se i øvrigt http://www.google.com/intl/en/options/index.html " target="_new">HER, hvad Google også tilbyder.
Måske ikke så underligt, at Googles el-regning anslås til at være over 10 millioner kroner om måneden...
Premium
Microsoft er på sagen: I gang med at løse kæmpe nedbrud efter katastrofal Crowdstrike-fejl