12-02-98: Malaysia's ambitiøse plan for at komme forrest i informationsalderen, Multimedia Super Corridor, dæmpes ikke af krisen i den asiatiske økonomi, skriver Wired. Projektet, der er beregnet til at koste $10 milliarder dollars, består af et stykke land på 15 gange 45 kilometer, hvor informationsteknologiske firmaer kan slå sig ned i en ny by, Cyberlaya. Blandt de fordele, som de indtil videre 103 tilmeldte firmaer vil opnå, er lavere skat og nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft.
På torsdag mødes et panel af eksperter i Cyberlaya, og det ventes, at de vil annoncere at projektet skal fortsætte som planlagt - trods krisen. En række IT-ledere ventes til mødet, dog ikke Bill Gates, der til gengæld gæster Malaysia i næste måned.