Artikel top billede

Windows 7 bliver billigt for danske studerende

Email-adresser, der ender på .edu, giver klækkelig rabat i USA. Danske studerende skal væbne sig med tålmodighed.

30 dollars. Det svarer til godt 150 kroner og en kun fjerdedel af den normale pris. Så stor er rabatten nemlig, når Microsoft forsøger at udfordre open source-folket, piraterne og den stigende skare af Apple-brugere på universiteterne. Tilbuddet kræver en emailadresse, der ender på .edu, og gælder download af Windows 7 i enten Home Premium eller Professional-udgaven.

En detalje, der måske vil genere enkelte i målgruppen, er, at man i forvejen skal være i besiddelse af en gyldig version af enten Windows XP eller Vista, for at kunne bruge tilbuddet.

I England hedder prisen 30 pund (cirka 185 kroner). Tilsvarende rabatter gælder i Canada, Australien, Korea, Mexico, Frankrig og Tyskland, – men ikke i Danmark.

Microsoft Danmark har nemlig indtil videre holdt sig for god til den slags, når det gælder Windows 7. Seneste udmelding fra selskabet siger imidlertid, at der alligevel kommer en særlig studenterrabat på operativsystemet.

”Vi har overvejet det og har nu besluttet at gøre det. Vi når ikke at gøre det samtidigt med, at den amerikanske/britiske kampagne løber, men det kommer lidt senere i en lidt anden form. Dog kan jeg ikke love, at det bliver en helt så skarp pris som i det amerikanske tilbud,” siger Microsofts danske Windows-talsmand Mortimer Liebmann.

Microsoft tilbyder i forvejen en ret stor rabat på Officepakken til danske studerende, der er tilmeldt en videregående uddannelses-institution.

De slipper med at betale 400 kroner for en Office 2007 Ultimate, hvilket ifølge Microsoft er en besparelse på hele 91 procent.

”Windows 7-tilbudet bliver i samme størrelsesorden,” siger Mortimer Liebmann til ComON.

For andre privatepersoner, der vil opgradere en eksisterende computer, kommer den danske pris på Windows 7 til at ligge på omkring 1.100-1.200 kroner for de billigste versioner, og godt det dobbelte for de dyre. Virksomheder med licensaftaler med Microsoft har dog markant anderledes priser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering