Google-trussel holdt Dankortet ude af teleselskabernes nye mobil-pung

Vi klarer os fint uden bankerne, siger teleselskaber.

Bankerne var bemærkelsesværdigt fraværende i gårsdagens melding fra teleselskaberne om deres fælles satsning på mobilen som ny betalings-enhed.

Pressemeddelelsen om det epokegørende fælles selskab, som Telia, 3, Telenor og TDC stifter for at fremme mobilbetalinger med NFC, nævner hverken bankerne eller Dankortet med så meget som ét ord.

Grunden er, erfarer ComON, at bankerne og teleselskaberne simpelthen ikke kunne blive enige om en pris. Teleselskaberne vil leje pladsen på simkort ud til leverandører af kort-ydelser som for eksempel nøglekort og betalingskort.

Men bankerne er ikke særligt begejstrede for at dele Dankort-forrretningen med andre. Parterne *har* diskuteret Dankortet på mobilløsningen, men er altså ikke blevet enige om hvor meget teleselskaberne kan tillade sig at tage sig betalt for at stille danskernes mobiltelefoner til rådighed som ny betalings-infrastruktur, siger flere kilder med nært kendskab til sagen til ComON.

Killer-app

De er alle enige om, at Dankortet naturligvis ville være en killer-applikation i det nye system.

Det store spørgsmål er, hvorfor teleselskaberne ikke ventede lidt og fik forhandlet en aftale på plads med bankerne *før* man gik ud med den digitale tegnebog.

Svaret findes hos Google, hos Apple, og hos flere andre kreative it-firmaer, der er på vej med mobile betalingsløsninger.

”Vi kan se, at med den hastighed som Google har på, så er det på tide, at vi på operatør-niveau finder en model, som kan komme i markedet og giver os noget erfaring,” siger Morten Hother Sørensen, underdirektør i TDC og idemand og tovholder for projektet bag teleselskabernes digitale tegnebog.

"Dankortet er på ingen måde nødvendigt"

Han ønsker ikke at udtale sig om de konkrete dankort-forhandlinger mellem teleselskaberne og bankerne, men han vil gerne lade sig citere for, at dankortet nok kunne være et stort boost for den digitale tegnebog, men at kortet på ingen måde er nødvendigt for teleselskaberne.

”Vi tror at der i lige så høj grad ligger et indtægtsgrundlag i at tilbyde ikke-financielle services. Altså uden Dankort og Mastercard. Vi satser i første omgang på ern række vertikale markedsområder, blandt andet indenfor sikkerhed og identificering. Digitale hotel-nøgler som du får sendt til telefonen allerede når du booker et værelser, er en af de oplagte muligheder,” siger han.

NemID ville være...nemt

Har i snakket med IT og Telestyrelsen om NemID?

”Jeg kan nævne mange services, som er oplagte på den digitale tegnebog, men en af dem, der er mest oplagt, er NemID. Det er meget nemt: du skal bare bruge en almindelig pinkode og så kar du en acces til en kodegenerator. Så vi vil meget gerne have NemiD med, men det det er jo blandt andet ejet af Nets, og så skal de jo igen ud og betale nogle penge. Den situation har jeg ikke flere kommentarer til,” siger Morten Hother Sørensen.

En af dem, der har overblik over udviklingen inden for digitale betalings-tjenester, er CBS-professor Jan Damsgaard, fra center for anvendt informations og kommunikationsteknologi. ComON har spurgt ham, om dankortets fremtidsmuligheder på den digitale tegnebog.

Sporene skræmmer

”For bankerne er det her udspil en udfordring, fordi det er en samlet telebranche, der forsøger at få del i noget, som bankerne ikke har lyst til at dele med andre,” siger han.

Jan Damsgaard mener, at situationen kan føre til flere konkurrerende digitale betalingssystemer, som måske vil udkonkurrere hinanden.

”Faren er, at det kommer til at gå som det gik med mikrobetalingssystemerne Valus og Coinclick, siger han med henvisning til de to forskellige systemer, der blev lanceret for omkring ti år siden, men aldrig nåede at få den store tilslutning.

Valus blev drevet af FDIM med det dengang førende Jubii i spidsen, mens bankerne lavede deres egne, dyrere PBS-drevne løsning.

Betal med et bump

Adspurgt om bankerne vil lave deres egen mobilløsning, svarer Jan Damsgaard, at det da er en mulighed.

”Men en helt tredje løsning kunne også komme ind. Der er forskellige muligheder på markedet allerede. Tag for eksempel Bump, hvor man kan overføre data eller penge mellem to smartphones blot ved at slå dem mod hinanden. Bump-systemet bruger gps-signalet sammen med en tidskode til at identifere og verificere telefonerne. Takket være Paypals samarbejde med Bump kunne man forestille sig, at ejerfirmaet Ebay ville bruge Bump på en af sine andre markedspladser, nemlig DBA.dk, og så har danskerne pludselig et nyt betalingssystem på deres telefoner”, fortæller han.

Han mener, at grundlaget under dankortet vil smuldre mere og mere jo længere tid, der går før teleselskaberne og bankerne bliver enige.

”Hvis parterne ikke bliver enige, er det et ikke usandsynligt scenario, at Visa og Mastercard rykker. De vil helt sikkert gerne lave en aftale med teleselskaberne udenom Nets”, siger CBS-professoren.

Spørger man idemanden bag teleselskabenes digitale tegnebog, om han ikke trods alt kalkulerer med, at en aftale om Dankortet nok kommer hjem, lyder svaret lidt kryptisk:

”Ja, for hvad har vi af alternativer? Enten får vi et samarbejde med Nets eller også får Nets en konkurrent til Dankortet (fra os)", siger Morten Hother Sørensen.

Hvor realistisk er det sidste?

”Jeg ved ikke hvor realistisk det er,” lyder det ærlige svar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere