Frankrig vil blokere racisme, terror og børneporno

Internettet skal renses for racisme, terror og børneporno, siger den franske regering. Fra september skal forbrugerne til at indrapportere anstødelige sites til staten, som vil bede udbyderne om at blokere.

Den franske stat har indgået en aftale med landets internetleverandører, som nu skal til at blokere sites, der indeholder børneporno, og indhold, der kan kædes sammen med terrorisme eller racehad. Det offentliggjorde den franske indenrigsminister, Michel Alliot-Marie, i går.

De nye regler skal træde i kraft til september, hvor en såkaldt 'black list' vil blive udfærdiget på basis af de inputs og tips om stødende sites, som staten modtager fra internetbrugerne.

Indenrigsministerens udtalelser kom umiddelbart efter offentliggørelsen af en lignende aftale i USA, hvor tre internetudbydere i form af Verizon, Sprint og TimeWarner er gået med til en landsdækkende blokering af sites med børnepornografisk materiale.

Internetudbydernes samarbejde med staten på børneporno-området er dog ikke noget nyt fænomen. Således har en række lande allerede lignende aftaler på plads, deriblandt Storbritannien, Canada, New Zealand, Sverige, Norge og Danmark.

Alliot-Marie oplyste, at samtlige franske internetleverandører har tilkendegivet, at de vil deltage i den nye internetplan. Via en platform vil forbrugerne kunne anmelde upassende websites til staten, som vil vurdere, hvorvidt udbyderne skal blokere for siden eller ej.

Såfremt de pågældende sites er hostet i et andet land, vil Frankrig videregive informationerne til respektive landes myndigheder via Interpol eller Europol.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere