Et nyt patent, udstedt i august måned i år, er det hidtil stærkeste bevis for, at det globale overvågningsnetværk Echelon er mere end blot tankespind. Patentet, som er tildelt den
amerikanske efterretningstjeneste NSA, beskriver en teknologi, som gør det muligt at analysere udskrifter af telefonsamtaler og sortere dem efter deres indhold - denne teknologi kan ikke kun bruges til at scanne millioner af telefonsamtaler helt automatisk, men også til at sortere e-mails efter deres indhold. Teknologien kan ikke kun sortere efter bestemte ord, men også analysere tekstens betydning og indordne efter ord, som slet ikke forekommer i teksten, men som der hentydes til i skjulte vendinger.
Patentet blev allerede indsendt den 15. april 1997, og det er derfor sandsynligt, at teknologien er blevet videreudviklet betydeligt siden dette tidspunkt.
Læs et sammendrag eller hele patentet i den amerikanske patentdatabase.