Ikke alle er lige velbevandrede i protokoller, trunkeringer, domæner og databaser og for dem kan det være et mysterium, hvordan søgemonsteret Google kan gennemtrawle milliloner af hjemmesider med milliarder af megabyte data og alligevel spytte en mængde velkvalificerede bud ud på 0,23 sekund.
For nogle af os er det en gåde, at Google kender Vanløse Vandskiklub og kan finde billedsiden fra deres julefrokost hurtigere, end en politiker kan skifte standpunkt.
Hvis man kunne tænke sig at vide lidt om, hvilket system der ligger bag søgesiden og hvordan Google på få er blevet verdens mest anvendte søgemaskine, så er der svar at finde på PortFoli.com, hvor en Flash-animation pædagogisk leder den søgende igennem søgemaskinens tekniske bagland.