Omstridt overvågningslov er rettet imod Rusland

Målet med den svenske FRA-lov er at aflytte den russiske tele- og internettrafik, der i de fleste tilfælde går igennem kabler i Sverige, siger kilder. Efterretningerne bliver en værdifuld 'byttevare', som kan udveksles med andre vestlige lande.

Den omstridte svenske overvågningslov, som for tre uger siden blev vedtaget af et spinkelt flertal i Riksdagen, er udfærdiget med ét bestemt mål i tankerne, nemlig Rusland. Det skriver Svenska Dagbladet (SvD), som har talt med flere kilder, der efter avisens eget udsagn arbejder med - eller har indsyn i - den svenske efterretningstjeneste.

»Vores geografiske placering gør, at cirka 80 procent af Ruslands kontakt med store dele af verden passerer igennem kabler i Sverige. Dette er kernen i det hele. At regeringen, militæret og andre myndigheder behøver underrettelser om Rusland er det tungeste grundlag for loven,« lyder det fra en af kilderne ifølge SvD.

Den omtalte overvågningslov giver aflytningskontoret FRA (Forsvarets Radioantalt) mulighed for at lytte med på al tele- og internettrafik, der går ind og ud af landet, ved hjælp af en kraftig supercomputer. Men af udenrigspolitiske grunde vil hverken regeringen eller statsminister Frederik Reinfeldt bekræfte, at loven er skabt for at aflytte Rusland, lyder det fra SvD's kilder.

En anden grund til hemmelighedskræmmeriet skal angiveligt være, at FRA frygter, at russerne vil forsøge at omlægge trafikken eller begynde at kryptere den endnu hårdere end på nuværende tidspunkt. En tredje mulighed kunne være, at Rusland vil begynde at trække kabler uden om Sverige.

Den svenske forsvarsminister Sten Tolgfors svarer fåmælt, da han bliver bedt om at kommentere de oplysninger, som SvD har fået fingre i.

»FRA har konstateret, at Sverige er et transitland,« siger han til avisen og fortsætter:

»Det handler om, at Sverige skal kunne opdage, forstå, undvige og parere ydre trusler imod vores land generelt«.

Ifølge SvD's kilder er der ikke tale om, at staten ønsker at udføre en masseaflytning af 'småfiskene'. I stedet bliver der fokuseret på informationer fra Rusland, som vil være en meget værdifuld form for byttevare i kommunikationen med andre vestlige lande.

»I sidste instans handler det om at beskytte svenske menneskeliv. I dag ved vi meget om vores nærområde og Rusland - andre lande ved mere om sit eget område. Vi må opretholde vores høje vidensniveau for at have noget at bytte med, eksempelvis når vi sender tropper til Tchad i Afrika. Så kan vi bytte med dem, som har informationer om det område,« siger en af kilderne til SvD.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering