En mobil til en krone - regn selv den reelle pris ud

Forbrugerombudsmanden retter skarp kritik mod "køb en mobil for en krone" princippet og lancerer samtidig en service, hvor man kan regne den reelle pris for mobiltelefonen ud.

Det er ofte fristende at falde for tilbudet om at købe en splinterny mobiltelefon til en krone. Men ofte indebærer tilbudet en række skjulte udgifter, som kan gøre den billige telefon til en dyr fornøjelse.

Den billige pris skyldes nemlig, at teleselskaberne giver tilskud til telefonen for at kunne sælge et abonnement til kunden. Og teleselskabets udgift til tilskuddet hentes relativt hurtigt hjem igen via abonnementsudgiften og samtaleafgifter.

Forbrugerinformation har i den forbindelse lanceret en beregningstjeneste, hvor man selv kan regne ud, hvad den nye telefon til en krone i virkeligheden kommer til at koste - alt i alt. Samtidig kan man indregne prisen for at få låst sin telefon op hos et af de over 100 små firmaer i Danmark, der helt lovligt fjerner simlåse på mobiltelefoner.

Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen hilser den nye tjeneste velkommen og retter samtidig en skarp kritik mod teleselskabernes markedsføringsmetoder.

»Teleselskaberne stikker i samarbejde med forhandlerne noget, der ser næsten gratis ud, op i næsen på folk. Så glemmer de, at det, de i virkeligheden køber, er et abonnement,« siger Hagen Jørgensen.

Hagen Jørgensen har tilkendegivet over for teleselskaberne, at han finder markedsføring, der udelukkende fokuserer på selve telefonens pris, kritisabel.

»Prisen på selve telefonen er jo uinteressant. Øvelsen går ud på at sælge et abonnement, og det er den samlede pris for telefon, abonnement, oprettelse og eventuelle andre ting, der er det interessante for forbrugeren,« siger han.

Forbrugerinformations nye teleprisberegner kan findes på hjemmesiden Forbrugernes Internetportal på www.fi.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere