Danskere sælger billedserver til NASA

Den danske softwarevirksomhed Yawah har fået foden inden for hos den amerikanske rumforskningsorganisation NASA med sin eRez billedserver.

Den danske softwarevirksomhed Yawah har fået foden inden for hos den amerikanske rumforskningsorganisation NASA med sin eRez billedserver, som NASA har valgt - ifølge Yawah efter at NASA havde afprøvet både egne løsninger og andre udbydere.

Ordren styrker Yawahs position som markedsleder inden for realtidslevering af højtopløste billeder på internettet. Det var Yawahs uofficielle verdensrekord i såkaldte zoombare billeder på internettet, der fangede interessen hos NASA, oplyser den danske virksomhed.

Med eRez-billedserveren lykkedes det nemlig Yawah at gøre et billede af hele jordkloden på 2,6 gigabyte zoombart via internettet og en almindelig modemforbindelse. Teknikerne hos NASA havde længe forsøgt at skabe en løsning, der kunne levere meget detaljerede og derfor store billeder i knivskarp kvalitet via internettet. Næsten samtidig med at NASA teknikerne måtte kaste håndklædet i ringen, annoncerede Yawah tredje generation af sin billedserver, forklarer virksomheden.

Med eRez billedserveren tilbyder NASA nu meget detaljerede satellitfotos online, få minutter efter de er modtaget fra rummet - og med omgående mulighed for at zoome helt ind på enhver detalje i landskabet. En sidegevinst til den åbenlyse besparelse i tid er, at det rå satellitbillede nu kan lægges i billedserveren automatisk, og at arbejdet med manuel skalering dermed forsvinder helt, oplyses det.

»Vi er stolte af, at vi har uddistanceret adskillige amerikanske konkurrenter på hjemmebane i forhold til NASA,« fortæller direktør Kristian Ottosen fra Yawah.

»Vi leverer i øjeblikket eRez-billedserveren til virksomheder og organisationer overalt i verden - ikke mindst i Danmark. Med ordren fra NASA har vi fået en anerkendelse af, at vores produkt er uden reel konkurrence på markedet,« tilføjer han.

Billedserveren fås i flere versioner til priser startende fra knap 10.000 kroner eksklusive moms, forklarer Yawah.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel