Hele vores samtid kan gå tabt

Der er overhængende risiko for, at den verden, vi lever i, og de liv vi lever, vil være tabt for eftertiden. De digitale billeder af venner og familie og de emails, der gav vores liv ny retning kan gå tabt i nye teknologiers udslettelse af de gamle. Det advarer lektor Jerome P. McDonough fra universitetet i Illinois om.

Ifølge ham overstiger den samlede mængde af digitaliseret information i verden astronomisk høje 359 exabytes. En enkelt exabyte skrives numerisk som et 1 tal efterfulgt af 18 nuller. Til sammenligning fylder samtlige ord menneskeheden har sagt i verdenshistorien fem exabyte, hvis der var blevet taget referat.

McDonough frygter, at al den information vil gå tabt i et sort hul af skiftende teknologier. For eksempel er det de færreste, der i dag er i stand til at læse indholdet af deres gamle 5.1/4 floppydiske.

»Hvis vi ikke kan gemme nutidens information for eftertiden, så vil store dele af vores kultur gå tabt i et middelalderligt mørke,« siger Jerome McDonough.

Han minder om, at store dele af den information, der former vores liv og samfund, ikke længere findes uden for computeren.

»Email'en er et klassisk eksempel. I dag driver mailen både virksomheder og politiske beslutninger. Hvis den information går tabt, så har man tabt biblioteket over, hvad der rent faktisk fandt sted i disse år. Der er allerede eksempler på det,« siger han.

For eksempel forsvandt vigtige emails fra Det Hvide Hus' databaser under forløbet op til Irak-krigen. Officielt pågrundet af nedbrud.

Helt aktuelt nævner han den annonce-kampagne som præsidentkandidat Barack Obama kører i EA-spil som Burnout Paradise, som noget der vil gå tabt.

Jerome McDonough mener, at vi skal gemme så meget information som muligt på platform-uafhængige formater. Det vil sige Open Source. For eksempel gør filmselskabernes dvd-beskyttelses system det ulovligt for bibliotekarer at overføre dvd-filmene til et afløsende medie, fordi de bryder copyright-beskyttelsen.

McDonough fremhæver lande som Brasilien, Holland og Norge for at kræve, at der er åbne formater i de software systemer, de bruger.