Dansk password-tester møder hård kritik

Tast et password på vores hjemmeside og vi fortæller dig, om det er sikkert. Sådan lyder det nyeste tilbud fra det danske sikkerhedsfirma Fort Consult. Molboagtigt og skadeligt for sikkerheden, lyder reaktionen fra it-fagforening.

Sikkerhedsfirmaet Fort Consult vil hjælpe danskerne med at vælge mere sikre passwords - men firmaet får hård kritik for sin nye tjeneste, testpassword.dk. På hjemmesiden kan man indtaste et password, hvorefter programmet oplyser, hvor sikkert kodeordet er. Men Fort Consults hjemmeside bruger ikke kryptering og passwordet sendes derfor ubeskyttet over nettet, hvor det nemt kan opfanges undervejs.

ComON har bedt den adm. direktør for Fort Consult, Ulf Munkedal, om at forklare, hvorfor firmaet opfordrer internet-brugere til at sende passwords ubeskyttet over nettet.

»Selvfølgelig skal man ikke indtaste sit password andre steder end der, hvor man bruger det. Og det er slet ikke tanken, at man skal indtaste sit rigtige password på vores hjemmeside. Det er ganske rigtigt, at forbindelsen ikke er krypteret, og passwordet vises også i klartekst på skærmen. Ideen er, at man skal bruge vores tjeneste til at lære om sikkerhed og lege sig frem til et godt password,« forklarer Ulf Munkedal.

Han tror ikke, at nogle brugere vil misforstå formålet med tjenesten og indtaste deres rigtige kodeord for at tjekke, om det er tilstrækkelig sikkert. Og Fort Consult har da også tilføjet en disclaimer i bunden af siden, der fraråder at indtaste sine rigtige passwords.

Men adressen testpassword.dk og overskriften »Ny mulighed for at teste password« kan få mange til at tro, at tjenestens formål er at hjælpe med at optimere sine eksisterende kodeord. Når man har indtastet et kodeord hos testpassword.dk, giver programmet gode råd til, hvordan koden kan gøres mere sikker. Men i det øjeblik, man har sendt sit password ukrypteret over nettet, er det reelt helt værdiløst.

Hos it-fagforeningen Prosa har man også forsøgt at rådgive sine medlemmer om gode passwords og her ryster man på hovedet over Fort Consults seneste tiltag.

»Det er bestemt molboagtigt at lave en hjemmeside for test af passwords, der ikke sikkerheds-mæssigt lever op til de krav man normalt stiller for at sende passwords over nettet. Det burde et firma med speciale i sikkerhed som Fort Consult da kunne forstå; mon ikke de lige skal have tid til at tænke sig om. Jeg betragter da firmaet som et af de kompetente på området,« siger Peter Ussing, der er formand for Prosa.

Og det faktum, at Fort Consult opfordrer brugerne til ikke at indtaste deres ægte password, gør ikke sagen bedre, mener Peter Ussing.


»Undskyldningen med at man ikke skal eller må bruge sit rigtige password på denne side er da helt skørt - de brugere som ville kunne have glæde af en sådan tjeneste har vel netop behov for at få testet det password de bruger - eller har planer om at bruge,« siger han.

I en tid, hvor internet-brugerne oversvømmes med spam- og phishing-mails der forsøger at lokke dem til at indtaste deres kodeord på tvivlsomme websider, er det uheldigt, at en seriøs hjemmeside opfordrer til at skrive sit password - og tilmed uden at bruge kryptering.

»Det må vel nærmest betragtes som skadeligt for sikkerheden på nettet - om ikke andet fordi det er eksempel på rigtig dårlig praksis for håndtering af passwords. De bør rette siden til at bruge kryptering af password, hvor svært kan det være - eller bare lukke siden,« siger Peter Ussing til ComON.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.