Danskere nomineret til nettets Oscar

Stem på årets net-Oscar

Webby Awards er navnet på en årlig tilbagevendende prisuddeling, der lettest kan oversættes til nettets udgave af Oscar-festen.

Hvert år bliver der sendt hyldester til webbureauer, grafikere og it-firmaer fra hele verden. Og igen i år kan en dansk vinder havne på præmiepodiet.

Danske Hello Monday var blandt vinderne sidste år med et projekt for en kunde, og i år er firmaet igen nomineret. Blandt andet for sin egen Flash-baserede hjemmeside. 

"Vi håber selvfølgelig på at kunne gentage successen fra sidste år. Konkurrencen er dog benhård, og vi er oppe imod de bedste kreative hoveder i verden, men vi krydser fingre for, at David kan vinde over Goliath og sætte Danmark på det digitale verdenskort,” siger Andreas Anderskou, partner i Hello Mondays afdeling i New York.

En anden dansk satsning, der måske også skal på præmiepodiet, er Moodagent, som ComON skrev om sidste år.

Firmaet Syntonetic har lavet Moodagent, der kan lave spillelister efter lytterens humør. Er han sur og tvær, så er musikken dyster og tung. Er han glad, så er musikken det også.

Oppe mod de største
At få en Webby Award til kaminhylden er ikke nogen let bedrift, da nogle af nettets bedste folk er blandt de nominerede.

For eksempel er Evian med i kategorien for bedste virale video med deres rollerbabies. Videoen var en af de absolut mest sete på YouTube sidste år.

Blandt andre nominerede er U2 og Jim Carrey, der begge får ros for gennemførte fan-platform på nettet.

I den skæve kategori "Wierd" er det kældyrsbloggen CuteOverload og den skadefro hjemmeside FailBlog, der blandt andre kan stemmes på.

Der er to priser i hver kategori: en Webby Award og en People’s Voice Award. Den sidstenævnte er baseret på brugerstemmer. Aflever dine stemmer her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere