Artikel top billede

Er der blod på din gadget?

Steve Jobs afviser at iPhone indeholder konflikt-mineraler, men det er umuligt at være sikker.

Alle har hørt om blod-diamanter. Men måske klæber der også blod på din pc og telefon. I de sidste måneder har debatten om de såkaldte konflikt-mineraler fået nyt liv. En artikel i New York Times fra weekenden sætter nyt fokus på et problem, som ofte bliver overset. Det har nu fået selveste Steve Jobs til at melde sig til orde. Han afviser i en kortfattet mail til en Apple-kunde, at iPhone indeholder mineraler fra konfliktramte områder i f.eks. Congo. Men det er umuligt at være sikker.

”Vi kræver at alle vores leverandører skal garantere skriftligt at de bruger konfliktfri materialer. Men ærlig talt er der ingen måde de kan være sikre på det. Det er et svært problem, indtil nogen opfinder en metode hvor man kemisk kan spore mineralerne tilbage til den mine, de kommer fra,” skriver Steve Jobs.

Det er måske skæbnens ironi at en af de mest konfliktrige dele af verden samtidig er en af de mest mineralrige. Den Demokratiske Republik Congo i Afrika har været hærget af brutale konflikter i flere årtier, men Congo gemmer også mange af verdens mest efterspurgte mineraler - herunder mange af dem, som bruges til elektroniske kredsløb. Der advares nu om, at pengene fra de lovlige og ulovlige åbne miner som er spredt over landet er med at til finansiere den fortsatte borgerkrig mellem oprørere og regeringshæren.

Filmen "Blood Diamond" satte for alvor fokus på handlen med værdifulde ædelstene fra nogle af verdens mest krigsplagede områder, og det førte til krav om "konfliktfri" diamanter. Nu ser det ud til, at en lignende udvikling kan ramme it-branchen.

For det er ikke længere nok, at en computer skal være miljøvenlig, energibesparende og fri for skadelige kemikalier. Den skal også være fri for "blod", altså metaller som tin, guld, tantal og tungsten, der er hakket fri af jorden af arbejdere under slavelignende forhold i lande som Congo og derefter solgt for at finansiere våbenkøb til selvudnævnte befrielseshære.

Det har tidligere i år fået verdens største producent af computere, HP, til at starte et initiativ, hvor man forsøger at få sine leverandører til at dokumentere herkomsten af alle metaller i deres produkter. Ligesom med diamanter skal det være muligt at forfølge den enkelte sending helt tilbage til den mine, hvor metallerne kommer fra. HP har valgt at fokusere på tantal, som bruges i meget stort omfang i elektroniske kredsløb. Pc-producenten forsøger i første omgang at sikre, at metallerne ikke kommer fra Congo.

Men det er langt vanskeligere at spore metaller end diamanter - og når først de er smeltet om, er det umuligt at sige hvor de kommer fra.

Og kompleksiteten er enorm. En simpel bærbar computer indeholder måske komponenter fra 15 forskellige leverandører, og de bruger hver især komponenter fra adskillige andre leverandører, som igen kan have deres egne underleverandører. Så det er ikke nemt at spore, hvor alle materialerne kommer fra.

Men HP og andre pc-firmaer satser på, at man kan presse andre industrier som f.eks. flyproducenter og bilfirmaer til at udvikle standarder for, hvordan man kan certificere herkomsten af metaller - og dermed undgå, at der klæber blod på de færdige produkter.

Eksperter forudsiger ligefrem, at de sjældne metaller vil skabe nye konflikter fremover. Så det er ikke helt usandsynligt, at fremtidens krige også vil handle om adgang til de råstoffer, der danner grundlaget for vores digitale revolution.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere