Artikel top billede

Dom over Google kan ændre nettet afgørende

Google-ledere dømt for brugers upload af video. Venstre vil gøre Facebook juridisk ansvarlige for brugergenereret indhold.

Tre af Googles absolutte topledere er blevet dømt for indholdet af en video der blev oploadet til Google Video. Selv om dommen er afsagt i Italien, så placerer den sig midt i en afgærende principiel kamp om, hvem der har ansvaret for hvad på nettet. Senest er danske Connery.dk blevet dømt til at betale erstatning for en brugers upload af billeder til deres site. Og nu kræver Venstre, at sociale medier som Facebook underligger sig de danske forbruger- og medieansvarsregler.

De tre dømte er senior vicepræsident David Drummond, tidligere bestyrelsesmedlem George De Los Reyes og Google privacychef Peter Fleischer. Alle tre er idømt et halvt års betinget fængsel.

Google vil anke dommen.

"Dommen er en trussel mod den frihed som nettet bygger på. De filmede ikke, de oploadede ikke, de gennemså den ikke og alligevel er de fundet skyldige," siger Googles talsmand fra Milano, skriver Reuters.

I filmen bliver en mongoldreng filmet mens han bliver mobbet af fire drenge. Videoen blev efterfølgende uploaded til Google Video, hvor den hurtig blev den mest sete. Det var en italiensk borgerrettighedsgruppe der førte sagen på vegne af drengen og hans far.

"Dommen sender et klar signal om, at et firmas rettigheder ikke står over menneskers værdighed," siger den offentlige anklager i Milano.

Google byggede sit forsvar på, at de fjernede videoen i samme øjeblik de blev alarmeret af de italienske myndigheder og hjalp med at finde frem til gerningsmændene. Google mener heller ikke, at de eller andre som for eksempel Facebook, er ansvarlige for det materiale brugerne uploader til sitet.  Anklagerne mente derimod, at Google var skyldig i grov forsømmelse, da Google ignorerede henstillinger fra brugere om at fjerne vidoen, og at videoen i øvrigt var meget synlig blandt de mest sete.

"Vi er helt nede i grundprincipperne omkring friheden på nettet, og derfor vil vi støtte vores medarbejdere hele vejen gennem retssystemet," siger Googles talsmand.

I både dommen over Google og dommen over danske Connery.dk er argumentationen fra de dømte den samme. De mener, at hele web 2.0 bølgen skyller tilbage af frygt for, at ejerne af Youtube, Facebook og andre netværk er ansvarlige for brugernes opload og ytringer.

I Danmark vil Venstre skærpe kravene til sociale medier med brugergenereret indhold, siger Venstre Medieordfører Ellen Trane Nørby.

"Venstre vil arbejde for, at medier som Facebook og andre sociale medier bliver underlagt den danske/europæiske forbrugerlovgivning og medieansvarslov," hedder det i Venstres nye medieoplæg.

I sin yderste konsekvens betyder det, at Facebook i for eksempel Rigmor Zobel-sagen ville kunne dømmes for brud på navneforbuddet, fordi brugerne afslørede jetsetkvindens navn.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering